Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Efter X Factor-stop: Det skal Sofie Linde nu

Under sidste sæson af X Factor kom det frem, at den mangeårige vært Sofie Linde ville stoppe på showet. Nu er det kommet frem, hvad hun i stedet skal.

Det kom bag på mange mennesker, da Sofie Linde sidste år annoncerede, at hun ville stoppe som vært på X Factor. Hun havde været vært på programmet siden 2016, da det var DR som sad på rettighederne. Da TV 2 overtog rettighederne fulgte hun med, hvilket glædede mange seere.

At Sofie Linde var en populær vært på musikshowet var tydeligt, da hun blev hyldet i finalen. Her var der produceret et fint indslag med flere tidligere deltagere, og den 33-årige vært var rørt til tårer.

Siden hun meddelte sit stop har spekulationerne løbet stærkt, men nu er det kommet frem, hvad den populære vært skal.

For selvom danskerne den sidste tid har kunne følge med i hendes husprojekt på TV 2, hvor hun er i fuld gang med at renovere sit sommerhus ‘Vennely’, og mange håber på endnu en sæson, så fortsætter hun ikke med at lave tv alene til TV 2.

Og den 33-årige tv-vært forlader ikke underholdningsdelen af tv-branchen. Hun skal stå i spidsen for ‘Lol: Den der ler sidst’ på Prime Video. Det oplyser Prime Video i en pressemeddelese ifølge BT.

Her deltager en række kendte danskere, der skal kæmpe om, hvem der kan holde masken, når de andre forsøger at få dem til at grine.

Vinderen får lov til at give en check til en velgørenhedsorganisation, som personen selv har valgt.

Men hvis man allerede nu glæder sig til at se Sofie Linde i et nyt program, så må man finde tålmodigheden frem. Det nye program får først premiere senere i år på Prime Video.

Skal du se det nye program? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor i Facebook.