Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix

Ekspert langer ud efter DR: Derfor gik SABA ikke videre

En ekspert giver nu et bud på, hvad der skal til næste år.

Det er officielt dagen derpå.

Vi skulle have vågnet op til den glædelig erindring om en dansk kvalifikation i går og med blikket rettet mod lørdag, hvor finalen skal stå.

Desværre føles det lige nu mere som en forfærdelig gang tømmermænd efter en fest, der endte med at udeblive.

Torsdag stod den på den anden semifinale ved dette års Eurovision og det betød samtidig også, at det endelig var blevet tid til at få danske SABA i spil.

Og selvom alle havde deres øjne rettet mod Malmø, hvor hun leverede en flot vokalpræstation, så havde man efterfølgende allermest lyst til at kigge væk igen.

Man vidste nemlig godt, hvor det hele bar hen ad.

Stod til at ryge ud

I forvejen havde bookmakerne ikke spået de største chancer for, at Danmark skulle få lov til at være med på lørdag, når der skal kåres en ny Eurovision-vinder.

Og desværre endte de da også med at få ret.

Endnu et år skal der gå, før vi atter får muligheden for at blive en del af det fine selskab.

I et interview med Ekstra Bladet langer en ekspert ud efter DR og giver samtidig sit bud på, hvorfor vi ikke gik videre.

Artiklen fortsætter under billedet…

Saba
SABA. Foto: Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix

Vi er ikke gakkede nok

Mediet har talt med Morten Madsen, der er stor Grandprix-fan og tidligere medlem af DR’s fagjury, og selvom han som sådan intet har imod SABA’s præstation, så mener han, at vi skal se mere på vores konkurrenter.

– Vi må aldrig gå på kompromis med den gode, danske musik. Men hvis vi vil i finalen, skal vi tage nogle flere chancer. Vi skal ud på tynd is, DR.

Som eksempel peger han på Holland, og siger samtidig, at vi i Danmark ikke er gakkede nok.

Med andre ord betyder det endnu en gang, at hvis du vil se Eurovision på lørdag, så bliver der rig mulighed for at opleve naboerne Sverige og Norge, som atter har fået lov til at komme til festen som klassens populære elever, mens vi må stå på den anden side med næserne trykket op mod ruden.

Det var i 2019, at Danmark var med sidste gang.

Nuvel, der er altid næste år.

Hvad tænker du om ekspertens ord? Og hvad tænker du om SABA’s præstation? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.