Esben Dalgaard rev tre ledbånd over i smertefuldt styrt: ‘Det kan stadig gøre vildt ondt’

Skuespilleren var over Store bededagsferien i et uheldigt styrt, som foresagede en meget forslået fod, ankel og skinneben. Nu giver han en opdatering på foden.

Den 45-årige skuespiller Esben Dalgaard, som vi især kender fra ‘Tinka og julekalenderen’, tv-serien ‘Hånd i hånd’ og Netflix-hittet ‘Kastanjemanden’, fik sig en noget smertefuld oplevelse i Store bededagsferien.

Til Newsner fortalte han dengang, at uheldet skete, da han mindst ventede det, og egentlig bare skulle ordne noget praktisk:

– Jeg skulle i kælderen og bore et klapbord op. Da jeg skulle ud af udestuen og ned i kælderen, hoppede jeg lynhurtigt i et par af min datters Crocks (en form for badetøfler, red.). Tre trin før jeg var nede, snublede jeg og faldt med fuld vægt hen over anklen, fortalte skuespiller og familiefar Esben Dalgaard til Newsner og fortsatte:

– Den er ikke brækket, men er kraftigt forstuvet og svulmet enormt op og gør sygt ondt. Altså da det skete var det klart en ud af kroppen oplevelse. Wow! Lidt et rush faktisk!

På en række billeder af hans fod ses det tydeligt, at den er både lilla og meget hævet.

image0.jpeg
Foto: Privat
image0.jpeg
Foto: Privat
image1.jpeg
Foto: Privat

Giver ny opdatering

Overfor Newsner giver han i dag en opdatering på sin fod, som endnu ikke er helt sig selv, på trods af at der er gået et par uger siden hans dramatiske styrt.

– Jamen du har ret. Min fod er bedre. Meget bedre. Og jeg spinnede første gang siden skaden idag. Og det gjorde kun lidt ondt. Jeg cykler og går helt normalt. Når foden vippes til siden kan det stadig gøre vildt ondt og der er et sted kort oppe ad skinnebenet man IKKE skal røre endnu!, lyder det fra skuespilleren, som dog kan fortælle at han kan fortsætte sit arbejde uden de store udfordringer:

– Jeg er netop trådt ud af radio 24syvs studier og på vej til dubbing (en teknik hvor man f.eks. lægger stemme til en tegneseriefigur, red.). Så jeg sidder ikke med foden oppe! Endvidere er vi ved at forberede os til den TV-serie der skal tages hul på lige efter sommerferien, men som stadig ikke er officiel! Det er dejligt!, lyder det fra en begejstret Esben Dalgaard, som altså heldigvis er i bedring!

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Også på sin Instagram-profil har den garvede skuespiller i dag delt en lille opdatering på sin fod i form af en story, hvor det er tydeligt at se, at sveden drypper af ham efter den føromtalte tur på spinningcyklen:

– Jeg har tre større nedslag, jeg skal igennem på sådan en dejlig onsdag – først spinningsession for første gang efter jeg rev tre ledbånd over i min ankel, så jeg var lidt nervøs, men det gjorde faktisk ikke særlig ondt, så det var godt – og så er der liveradio i radio 24/7 og så en ordentlig røvfuld dubbing til sen eftermiddag, lyder det fra skuespilleren på hans story på Instagram.

Vær med til at sende en hilsen til Esben og ønske ham fortsat god bedring i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!