Esben Dalgaard taler ud om at leve med uhelbredelig kræft: ‘Hvorfor skal det gå ud over mig?’

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Nu åbner skuespilleren op om hvordan det er at leve med uhelbredelig kræft.

Esben Dalgaard lider af uhelbredelig modermærkekræft i stadie 4. Han fik for første gange den frygtede kræftdiagnose tilbage i 2012, men i 2018 kunne han dele de glædelige nyheder om, at han nu var raskmeldt.

Men tilbage i september kunne den populære skuespiller desværre fortælle, at hans modermærkekræft var vendt tilbage og at kræften havde spredt sig til flere steder i hans krop.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Siden har han været meget åben omkring sit sygdomsforløb og har også tidligere fortalt, hvordan det påvirker ham mentalt.

I den nyeste udgave af Euroman, åbner han yderligere op for alle tanker og følelser i forbindelse med diagnosen, herunder hvordan det er at vide, at kræften højst sandsyneligt vil tage livet af ham på et tidspunkt.

Esben Dalgaard fortæller blandt andet om den meningsløshed, han har følt, men som han nu har fået omdannet til noget, der giver mening til hans liv.

– Jeg er ikkeryger, og jeg går ikke i solarie, så det kan hurtigt virke uretfærdigt. Hvorfor skal det gå ud over mig? Jeg blev ramt af meningsløshed, men ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg kunne bruge den til at skabe mening. Det har været enormt svært for mig at tale højt om det, men ligesom i mit arbejde har det været en udfordring at gøre det vanskelige. Ved at gå ud og sige, at jeg er blevet ramt af den alvorlige form for modermærkekræft – der lidt er en overset lillebror inden for kræftsygdomme – og at især mænd skal tage sig sammen og blive bedre til at gå til lægen og få deres modermærker undersøgt, har jeg nu endelig fået det talerør, jeg har søgt efter, siden jeg var ung, fortæller han til Euroman.

Vores varmeste tanker går til Esben og alle andre, der lige nu kæmper mod den forfærdelige sygdom.

Hjælp os gerne med at ønske ham god bedring i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version