Geggo og Cengiz bygger drømmehuset: Sådan går det nu

Reality-stjernerne Geggo og Cengiz er godt i gang med at renovere drømmehuset sammen.

Ærmerne bliver i den grad smøget op hos TV-stjernen Geggo og hendes mand Cengiz, der lige nu er i gang med at renovere deres drømmehus på Amager.

Det er blot få uger siden, at ægteparret fik nøglerne til det nye hjem, som nu skal have ny facade.

I en story på Instagram viser Cengiz, at hele facaden er blevet godt og grundigt opfrisket, så den fremstår mere moderne.

Lejeboligen er kvittet

– Så er jeg i gang på 1. sal, skriver den flittige husejer på Instagram.

Ægteparret har igennem mange år boet i lejebolig, men det har længe været en drøm for dem at rykke i eget hus i et villakvarter.

Nu har de fået deres egen store murstensvilla med syv værelser og en have, og det er ægteparrets plan, at huset skal have en ny hvid facade.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Ægteparret starter nyt liv

I forbindelse med købet afslørede ægteparret da også, at meget skulle ændres indvendigt i huset.

Geggo og Cengiz blev gift tilbage i 2019, og sammen har ægteparret to børn, døtrene Alba og Sia.

Nu kan døtrene altså se frem til at vokse op i villaen, der ligger i kort afstand fra Københavns Lufthavn.

LÆS OGSÅ: Geggo og Gengiz river nykøbt drømmehus ned: Her er forklaringen

Vi ønsker Geggo og Cengiz held og lykke med deres nye hjem!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!