Gertruds første jul uden Dario: Støttet af familien

Enken Gertrud Campeotto skal holde sin første jul uden Dario Campeotto, men hun er heldigvis omgivet af sin familie.

Det er en svær højtid, som Gertrud Campeotto går i møde, efter hun mistede sin mand Dario Campeotto den 1. april i år, for han kommer til at mangle omkring julebordet.

Men heldigvis er hun omgivet af familien, for ægteparret har to børn sammen, der hver især har fået deres egne børn.

– Det er svært. Og det bliver sværere og sværere. Jeg holder jul hjemme, og det bliver fuldstændigt, som hvis Dario havde været her. Det bliver traditionelt, siger Gertrud Campeotto til Se og Hør.

Gertrud Campeotto
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Dario var værdsat

Gertrud Campeotto har da også hele vejen igennem understreget, hvor meget familiens støtte har betydet for hende – både den i Italien og på Bornholm.

Desuden har enken en stor omgangskreds, der tæller mange gode venner, for Dario Campeotto har været en værdsat mand i mange kredse.

Derfor bliver hun ofte spurgt, om hun vil med ud at spise, vil hygge eller gå en tur, så der er støtte fra netværket, men Dario er naturligvis savnet.

Frihed blev værdsat

Dog er hun fast besluttet på, at livet skal gå videre, og Gertrud Campeotto har heldigvis i lange perioder været vant til at undvære sin nu afdøde mand.

Dario Campeotto havde nemlig et liv på landevejene, og enken har også nydt den frihed, så hun kunne få tid til at se sine veninder, og på den måde har de aldrig haft et traditionelt samliv.

Varme tanker til Gertrud Campeotto i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version