Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Janni Ree udsat for chikane: Nu har hun politianmeldt to veninder

Forsidefruen fortæller i nyt interview, at hun har politianmeldt to veninder.

Alt er ikke fryd og gammen for ægteparret Janni og Karsten Ree. Det har de måttet sande, efter Janni har følt sig nødsaget til at politianmelde to tætte veninder.

Der er nemlig både blevet sendt et anonymt brev og efterfølgende en sms til Karsten, og ifølge Janni, så er det ikke små beskyldninger, afsenderen kommer med.

Artiklen fortsætter under billedet…

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Venter bare på at Karsten dør

Det åbner hun nu op omkring i et nyt interview med HER&NU.

– Der stod blandt andet, at jeg bare venter på, at Karsten dør, at jeg har været Karsten utro, og at jeg sidder og venter på, jeg kan arve lejligheden ude i Hellerup. Sådan nogle onde ting. Ting, der er en lodret løgn. Jeg skal slet ikke arve den lejlighed, det er en investering, fortæller Janni til mediet.

Janni ved dog allerede, hvem det er gennem beviser fra en tredjeperson, og hun er slet ikke i tvivl om, hvorfor de har gjort det.

Til mediet fortæller hun, at det er to veninder, som hun har haft meget tæt inde på kroppen, men som nu forsøger at skabe splid i hende og Karstens forhold.

Hun uddyber, at det er fordi, veninderne enten har det dårligt med dem selv, eller fordi de sidder hårdt i det økonomisk og derfor er misundelige på hende og Karsten.

Har flere tilhold i forvejen

Samtidig fortæller Janni også til HER&NU, at hun har politianmeldt de tidligere veninder til politiet, der kunne oplyse hende om, at den ene i forvejen allerede havde flere tilhold.

Hun afslutter interviewet med at fortælle, at hun deler hændelsen, da hun ønsker at advare andre, så man er mere kritisk omkring, hvem man lukker ind i sit liv.

Det lyder som en ubehagelig oplevelse, Janni. Vi håber, at du er okay.