Jesper Vollmer deler skøn video: Her er hans nye trænings-dille med hustruen Annette Heick

TV-kokken Jesper Vollmer har kastet sig over en ny dille for at holde sig i form, som han dyrker med hustruen Annette Heick.

Det er ikke, fordi han ikke står ganske skarpt i forvejen, men TV-kokken Jesper Vollmer har alligevel kastet sig over ny træning med hustruen Annette Heick.

De to er gået i træningslokalet for at dyrke EMS-træning, hvor en række elektroder rundt omkring på kroppen er med til at stramme den godt og grundigt op.

Og det er med ikke så lidt begejstring, at de to har givet sig i kast med den nye træning, de kan dyrke som ægtepar.

– Annette og jeg har simpelthen fundet den perfekte træningsform for os som par. Vi har jo hver især vores egne ting i forvejen. Annette har sin tennis 🎾, og jeg har jo mit næsten (kærligheds)-forhold til min cykel 🚵🏻‍♂️, skriver Jesper Vollmer i sin opdatering.

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jesper Vollmer smed tøjet og tog forårs-dyp: Se det vovede billede

Se billedet herunder eller klik her.

Træningen er effektiv

Det er en ganske frisk video, Jesper Vollmer har delt, for her er han og Annette Heick i fuld gang i træningslokalet.

Han understreger, at det er ganske sjovt for dem at kunne træne sammen uden kompromiser, og at de finder træningen ganske effektiv, fordi 20 minutters intensiv træning svarer til tre timers almindelig styrketræning.

– Jeg ville liiiiiige teste det af først, inden jeg sagde go’ for det, men shit jeg er overbevist. Jeg har jo mine skavanker fra den brækkede nakke, som jeg var bekymret for om ville stå i vejen, skriver han ærligt.

De var dog bestemt ikke nogen hindring, og nu ser Jesper Vollmer frem til at dyrke sin og hustruens nye dille to gange om ugen, og de er begge spændt på at mærke fremskridtene.

Hvor er det bare friskt gået af de to!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!