Johnny Hansen er klar til at drosle ned på karrieren: “Familien synes ikke, det er så fedt”

Musikeren Johnny Hansen har levet et evigt liv på landevejene, siden han startede Kandis for 35 år siden, men nu er det tid til at drosle ned på det travle liv.

Der er ingen tvivl om, at 58-årige Johnny Hansen har levet et travlt liv, og nu kan det meget vel være, at fremtiden skal til at se helt anderledes ud.

I garagen holder en flot Porsche, der vidner om, at succesen i den grad har været med den gæve musiker, og at det ikke er bankrådgiveren, der ligefrem driver ham på scenen.

Men tiden med familien er blevet meget mere dyrebar for dansktopsangeren, der er gift med Gitte og er far til tre børn, hvoraf den yngste er 11 år.

Tiden er inde

Desuden er han også blevet morfar, da hans ældste datter Cecilie fødte sit første barn tilbage i 2019, så familien er efterhånden stor.

– Jeg føler, det er tid til at bremse lidt op. Siden corona har jeg spillet 600 jobs, og det har været lige til den gode side. Det er jo ikke sikkert, familien synes, det er så fedt, siger Johnny Hansen ærligt til Newsner Danmark.

Den stille periode under pandemien havde simpelthen gjort musikeren så sulten, at han sagde ja til det meste, men efterfølgende er bandet blevet ramt af et dødsfald, der har fået tankerne til at melde sig.

Bassisten Jørgen Hein døde nemlig alt for tidligt i en alder af blot 56 år, og Johnny Hansen kæmper selv med vægten og flere helbredsskavanker efterhånden.

Johnny Hansen
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Ærlige ord fra Johnny Hansen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!