Johnny Hansen udfordret under sit vægttab: Her er det svære

"Smukfest 2023", Skanderborg Johnny Hansen

Kandis-Johnnys medvirken i et tv-program fik ham til at ændre livsstil, men selvom han er i fuld sving med at leve sundt, så er der perioder, hvor det er sværere end andre at holde de gode takter.

58-årige Johnny Hansen er kendt i hele Danmark for sin musik, hvor han siden 1989 har turneret land og rige rundt med Kandis.

Sidste år kunne danskerne opleve ham i en noget anden rolle, da han deltog i ‘Junkfood-eksperimentet’. Her fik han øjnene op for, at han var nødt til at lægge sin livsstil om, og han har tidligere kunne fortælle, hvor meget han har tabt sig.

Men selvom han fortsætter de gode takter, så er han den seneste tid stødt på en udfordring. Det fortæller han til SE OG HØR.

Johnny Hansen og Kandis rejser rundt i landet og optræder med deres musik, og dermed er han ofte langt væk fra det sunde mad, som han selv kan lave derhjemme.

– Det har været lidt af en udfordring, fordi vi har været på turné. Og når vi er på turné, så spiser vi ofte på tankstationerne, fortæller Johnny Hansen til SE og HØR.

Men selvom det kan være svært at vælge salaten til, når man er på farten, så prøver Johnny Hansen virkelig at tænke over tingene, og sørger også for at gnaske gulerødder i stedet for slik.

Mistede bandmedlem

Johnny Hansen og resten af bandet har dog stået overfor en langt større udfordring i år.

Den 9. juli døde deres bassist Jørgen Hein på grund af kræft.

Bandet har spillet med et andet medlem den sidste tid før dødsfaldet på grund af sygdommen, men det var et hårdt slag for bandet at mistet deres medlem.

– Vi vidste godt hvilken vej, det gik, og det var godt, han fik fred. Det er mega mærkeligt, at han er væk, selv om vi efterhånden har vænnet os til tanken, sagde Johnny Hansen ærligt til Newsner Danmark dagen efter dødsfaldet.

De to var ifølge Johnny Hansen rigtig gode til at ping ponge, når de optrådte. Men også når de ikke var på scenen, var medlemmerne tætte, fortalte Johnny Hansen efter dødsfaldet.

– Og så har vi jo kørt mange timer i band-bilen, hvor vi snakkede om alt lige fra politik til familieliv. Vi så jo faktisk hinanden mere, end vi så vores familie, siger Johnny Hansen.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Johnny Hansen held og lykke med den sunde livsstilsændring.

Exit mobile version