Kandis-Johnny deler chokerende nyhed om fremtiden

Johnny Hansen

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Johnny Hansen fortæller i nyt program, at han er begyndt at tænke på pensionen.

Linse Kessler er ikke bleg for at spørge ind til de lidt vanskeligere ting i sit program ‘Linse på tur’ og det gjaldt også, da turen gik til ‘Kandis’-forsangeren Johnny Hansen.

Og når man taler med en musiker, så er det selvfølgelig naturligt, at snakken falder på musik. Både på godt og på ondt.

For Johnny Hansen har haft en flot karriere med bandet ‘Kandis’, men det har ikke været uden problemer.

Således indrømmer dansktop-sangeren blandt andet, at han til tider har følt, at han har haft svigtet sin familie, når han har fokuseret så meget på bandet og musikken.

Men det har været svært at give afkald på musikken, og det fortæller Johnny også, at det stadig bliver, når han skal stille guitaren på hylden.

– Det bliver en sorgens dag, den dag hvor vi skal lægge det ned. Det vil jeg næsten ikke tænke på, deler han med Linse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Lige rundt om hjørnet

Og ifølge Johnny selv, så kan den dag, han omtaler, meget vel være ikke så langt ude i fremtiden.

– Det er nok lige rundt om hjørnet. Jeg tror da, at vi står midt i anden halvleg med bandet, afslører han.

Johnny Hansen rundede i sommer 57 år, og fortæller også i programmet, at han gerne vil så langt ned i niveau, så både kroppen og alderen kan følge med.

Exit mobile version