Jonas Vingegaard kørte vanvittig enkeltstart: Min bedste dag på cykel

Cykelrytter Jonas Vingegaard satte alt og alle til vægs, da han i går kørte enkeltstart, og nu understreger han, at det var hans bedste dag på cykel nogensinde.

Alle, der i går sad bag skærmen, og så Jonas Vingegaard på enkeltstarten under Tour de France, var uden tvivl vidner til en pragtpræstation.

For Jonas Vingegaard kørte alt, hvad remmer og tøj kunne holde og satte konkurrenten totalt til vægs.

Efterfølgende lagde han ikke skjul på, at han føler sig i sit livs form og havde en forrygende fornemmelse under enkeltstarten.

– Jeg synes, jeg overraskede mig selv i dag. Det har nok været den bedste dag, jeg nogensinde har haft på cykel, sagde han efterfølgende til TV 2 Sport.

Jonas Vingegaard fører

Enkeltstarten var den 16. etape under årets Tour de France, og Jonas Vingegaard lykkedes med at slå slovenske Tadej Pogačar med hele 1 minut og 38 sekunder.

Selv fortæller han, at undervejs havde svært ved at tro, hvad hans wattmåler, der måler kraften, der bliver trådt i pedalerne med, på cyklen viste undervejs.

Sportsdirektørerne forsikrede ham da også om, at han var flyvende, og det overbeviste ham om, at wattmåleren talte sandt.

Jonas Vingegaard
Foto: Jasper Jacobs/Zuma/Ritzau Scanpix

Intet er afgjort

I dag venter så kongeetapen, der strækker sig 166 kilometer, og Jonas Vingegaard kan altså lægge ud med at være den førende i klassementet.

Den danske cykelrytter understregede dog samtidig overfor TV 2, at intet er afgjort endnu, fordi der netop stadig venter en masse hårde etaper.

Vi hepper så meget på Jonas Vingegaard!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version