Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Kirsten Siggaard tilbageholdt i Malmø

Der er skruet godt og grundigt op for sikkerheden, fortæller sangeren.

Så skete det endelig.

Vi er kommet ind i Eurovision-ugen, og tirsdag blev der så sat gang i løjerne, da den første semifinale løb af stablen.

Torsdag bliver det så endnu mere spændende, for her skal danske SABA give den gas i den anden semifinale.

I løbet af ugen er der også en masse andre optrædener i musikkonkurrencens tegn, og det har også betydet, at en gammel kending er taget til Sverige.

Det er selvfølgelig Kirsten Siggaard, men til Ekstra Bladet fortæller sangeren, at det ikke har været ligetil.

Har været med flere gange

Det giver selvfølgelig også rigtig god mening, at Kirsten har været et smut forbi vores naboer.

Hele tre gange har hun repræsenteret Danmark ved Eurovision Song Contest, og derfor er hun også en populær kvinde.

Første gang var i 1984 med ‘Det’ lige det’, hvor det blev til en 4. plads, og allerede året efter var hun med igen.

Her optrådte hun med ‘Sku’ du spørg’ fra no’en’, hvor det blev til en 11. plads.

Hendes bedste placering kom så nogle år efter i 1988, hvor hun sang ‘Ka’ du se ‘hva’ jeg sa”. Her nappede hun en 3. plads.

Nu har der så været bud efter hende igen, men til Ekstra Bladet fortæller hun, at det ikke var uden udfordringer.

Artiklen fortsætter under billedet…

Premiere på “Aarhus Revyen 2023”, Hermans kulturhus, 02/04 2023 Kirsten Siggaard

Tilbageholdt hele tre gange

Grundet situationen i Gaza har man frygtet uroligheder i Sverige, og derfor har myndighederne valgt at skrue godt og grundigt op for sikkerheden, og det har Kirsten også kunnet mærke.

Til mediet fortæller hun således, at hun aldrig har prøvet noget lignende.

– Jeg blev tilbageholdt tre gange. Det var ikke nok for dem, da jeg sagde, at jeg skulle optræde og var nødt til at have min taske med mine ting og min makeup med, udtaler hun til Ekstra Bladet.

Til mediet fortæller Kirsten også, at selvom hun ikke har prøvet det før, så gjorde det blot, at hun følte sig meget tryg.

Der skulle ligeledes også være sendt folk fra både de danske og norske myndigheder til Sverige for at hjælpe til i disse dage.

Godt at høre, at du følte dig tryg, Kirsten!

Hvilken af hendes Melodi Grand Prix-sange kunne du bedst lide? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive deres svar.