Lars Hjortshøjs ekskone finder kærligheden: Er blevet kærester med en kvinde

Det er ikke mange måneder siden, at Tina Hjortshøj Bilsbo og Lars Hjortshøj meddelte, at de skulle skilles. Nu har Tina fundet kærligheden igen.

I november sidste år meddelte komiker Lars Hjortshøj og tv-vært og skuespiller Tina Hjortshøj Bilsbo, at de ville gå hver til sit efter 26 års ægteskab.

Det gjorde de i et opslag på Instagram, hvor de to ses stående side om side.

– Efter et langt og lykkeligt ægteskab har vi besluttet, at vi skal skilles. Vi er taknemmelige for, vi fik 26 rigtig, gode år og to dejlige børn sammen, skrev de dengang i teksten og fortætter:

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

– Som så mange andre par, der står midt i livet, var vi begyndt at leve et parallelliv og deler ikke længere de samme drømme om en fælles fremtid, så vi ser ikke andre muligheder end at gå fra hinanden.

Parret blev gift i 2002, og sammen har de sønnen Oscar og datteren Emma.

Men nu lader det til, at Tina Hjortshøj Bilsbo er godt på vej videre i sit kærlighedsliv.

Hun har nemlig fundet kærligheden på ny – denne gang i en kvinde ved navn Marie Kronquist.

Det afslører hun i et opslag på Instagram, hvor hun fortæller, at kærligheden kom uventet.

– Nogle gange tager livet en uventet drejning – det kan venskaber også gøre,’ skriver Tina Hjortshøj Bilsbo i opslaget, hvor hun står sammen med sin nye kæreste.

Også Marie Kronquist har delt et opslag med samme billede og tekst.

Marie Kronquist er forfatter og buddhistisk lærer. De to nyforelskede har sammen lavet en række foredrag, der blandt andet har handlet om bæredygtighed, ledelse og spiritualitet.

Vi ønsker stort tillykke med den nyfundne kærlighed!