Lasse Sjørslevs nye besked om barslen: Det skal der ske nu

TV 2-værten Lasse Sjørslev har været på barsel med sin datter Molly, men nu er han klar til at vende tilbage til skærmen.

Det er skønt at være far til en lille ny, når man som den 48-årige TV 2-vært Lasse Sjørslev har haft mulighed for at nyde hende fuldt ud derhjemme.

De sidste måneder har han nemlig holdt barsel med lille Molly, som han har med kollegaen Josefine Høgh.

Men nu kalder virkeligheden altså, og datteren skal til at starte i institution, så hverdagen vil begynde at rulle.

– Tre måneder er fløjet afsted! Det har været så fedt at være på barsel 💪🏽♥️ Fra i morgen står den på vuggestue og arbejde – det er sikkert også meget godt 😅, skriver han i en opdatering på Instagram.

Familien blev udvidet

Det er seerne på ‘Go’ Aften Danmark’, der kan se frem til igen at kunne nyde Lasse Sjørslev i sin vante rolle.

I forvejen er TV-værten far til børnene Liva og Bertram fra sit første ægteskab, og desuden har Lasse Sjørslev tidligere dannet par med Natasja Crone.

Da han fandt kærligheden i Josefine Høgh i 2019, kom endnu et barn hurtigt på tale.

Barsel holdt i udlandet

Lille Molly er nu netop fyldt et år og er blevet fejret på behørig vis af sine stolte forældre.

Mor Josefine Høgh er da også allerede vendt tilbage til skærmen, hvor hun har dækket VM i Qatar.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh har da også nydt deres barsel sammen, hvor de blandt andet har været en tur på Mallorca.

Ægteparret blev gift ved et storslået bryllup tilbage i 2019 og er nu flyttet sammen i København.

LÆS OGSÅ: Lasse Sjørslev på luksus-barsel: Deler skønne billeder af familien i ferieparadis

Vi ønsker Lasse Sjørslev rigtig god arbejdslyst!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!