Linse Kessler taler ud om uvenskabet med Geggo: Deler nye detaljer om forholdet

I en periode var Linse Kessler uvenner med datteren Geggo, men i dag er deres forhold bedre end nogensinde.

Der er opstået en speciel situation i Linse Kesslers familie, for hendes datter Geggo har nemlig lige fundet ud af, at hun har en anden far, end hun først troede.

Samtidig har hun også fundet ud af, at hun har flere halvbrødre, og dermed ser hendes familiebillede helt anderledes ud, end hun i mange år har troet.

Det er nemlig en anden mand end Linse Kesslers ekskæreste Sonny, der er far til datteren Geggo, fordi de to holdt en pause i forholdet, hvor hun så en anden.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Forholdet er godt

Det har dog ikke udløst fjendskab mellem de to, der indrømmer, at de i en periode ikke havde kontakt – det er dog uvist hvorfor.

– Geggo og jeg havde en periode, hvor vi ikke var så gode venner. Den periode er heldigvis overstået. Vi taler sammen hver dag nu og ses rigtig meget, siger Linse Kessler til Her & Nu.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler har fundet ny lejlighed: Har fået en helt særlig genbo

LÆS OGSÅ: Efter familiedrama: Linse Kesslers ærlige ord om Geggos faderskab

LÆS OGSÅ: Det er slut med “Familien fra Bryggen”: Her er årsagen

Faktisk havde hun lige besøgt sin datter, da hun talte med ugebladet, hvor de hyggede sig med at lufte hundene sammen og fik en god snak.

Kamerahold filmer

På Instagram har Linse Kessler desuden vist sin nye lejlighed frem, og her fremgår også et kamerahold samt hendes bekendte Lebbe Lone.

Se billedet herunder eller klik her.

TV-stjernen har nemlig købt en lille lejlighed i sin bekendtes opgang, men hun vil dog ikke sige mere om, hvad TV-optagelserne har handlet om.

Linse Kessler vil blot afsløre så meget, at “det kan være, det bliver til noget”, og at det var et kamerahold fra Viaplay.

Hvor er det godt at høre, at mor og datter har det godt sammen igen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!