Lykkelige Morten fra ‘I hus til halsen’: Denne vilde rekord slog huset efter programmet

Brandmanden Morten havde igennem længere tid forgæves kæmpet med at sælge sit hus i Nordjylland, men efter et besøg af ‘I hus til halsen’-holdet blev det afhændet med rekordfart.

Det blev en ren succes for brandmanden Morten at deltage i ‘I hus til halsen’ med kæresten Dorthe, der er indsatsleder.

På et år havde der ikke været en eneste fremvisning af hans hus i Frederikshavn, og derfor var gode råd dyre, for parret var allerede flyttet sammen i Dorthes eget hus.

Men det kunne holdet bag ‘I hus til halsen’ heldigvis råde bod på, for Line Franck, Dennis Lindequist og Kalle Thesbjerg ville selvfølgelig gerne hjælpe parret.

Der var tale om et ganske fint hus på 111 kvadratmeter med en fin, hvid facade og en moderne indretning, men der var altså ikke rift om det.

Men heldigvis gik den nye mand på holdet, Kalle Thesbjeg, i gang med sin pensel, mens Dennis Lindequist trådte til med diverse projekter.

Bolig var som forvandlet, og prisen for huset endte på 795.000 kroner efter at være blevet sænket fra 895.000 kroner, og det hele endte med at give pote.

– I dag er det seks dage siden, at holdet fra ‘I hus til halsen’ kørte fra os. Og i dag har jeg skrevet under på en købsaftale, sagde Morten til sidst i programmet.

Programmet med Morten blev optaget i sommeren 2023, og salget af hans bolig viste sig til sidst at slå rekord ifølge ejendomsmægler Line Franck.

Morten og Dorthe
Foto: Matias Brenø Olsson/DR

Hvor er det bare godt gået!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!