Mordforsøg på dronning Elizabeth: Trængte sig ind til slottet med armbrøst

Foto: Shutterstock

En uhyggelig sag udspillede sig for dronning Elizabeth ved juletid sidste år, da en fremmed mand ville snige sig ind på slottet og dræbe hende.

Det kunne være endt helt galt for dronning Elizabeth, da en 20-årig mand forsøgte at trænge sig ind i hendes hjem på Windsor, hvor hun var juledag sidste år.

Manden blev anholdt med en armbrøst uden for slottet, hvor han var dukket op ‘for at dræbe dronningen’. Det sagde han til et retsmøde onsdag, skriver Se og Hør.

Foto: Shutterstock

Manden, Jaswant Singh Chail, var mødt på ved dronningens slot med en maske for ansigtet og en hætte over hovedet.

På slottet var dronning Elizabeth, prins Charles og andre i familien samlede juledag sidste år.

Manden er både anklaget for dødstrusler og for at være i besiddelse af et farligt våben. Han er nu sigtet for landsforræderi.

Det var juledag omkring klokken 8.30, at manden trængte sig ind til slottet.

– Sikkerhedspersonalet blev alarmeret få sekunder efter, at manden trængte ind på området, oplyser Londons politi ifølge Se og Hør i en erklæring.

Manden blev heldigvis opdaget på overvågningskameraer, idet han ved hjælp af en rebstige ville snige sig over et hegn og videre ind på slottet.

Sikke en uhyggelig oplevelse for dronningen!

Del dine tanker om sagen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version