Nu søger Sanne forelskelsen i ‘Landmand søger kærlighed’: Hun foretrækker dog at bo alene

Hvis det lykkes Sanne Schiørring Madsen at finde kærligheden, så vil hun gerne fortsætte med at bo alene.

Lige nu kan danskerne se en række modige danskere, der stiller sig op og dater på tv i programmet ‘Landmand søger kærlighed’. Her er Sanne Schiørring Madsen en af landmændene, hvor en flok mænd kæmper om at vinde hendes gunst.

Hun bor nær Dronninglund, hvor hun avler heste. Her har hun boet alene de sidste fem år, og selvom kærligheden skulle komme dumpende, så ser hun gerne, at hun fortsætter med at bo alene. Det fortæller hun til SE OG HØR.

– Mit ønskescenarie er, at jeg kan blive her, og så må han også godt blive, hvor han er. Og hvis det er en, der synes, at det fedeste er at have fælles postkasse, så ville jeg ønske, at jeg havde to stemmer, siger hun med et grin til SE OG HØR

Hun ved dog godt, at et forhold kræver kompromis, og derfor giver hun overfor ugebladet udtryk for, at det kann være hun skifter mening, hvis kærligheden er stærk nok.

Frieri ved tidligere deltager

Der er gennem tiden kommet flere par ud af programmet, og nogle af dem har sidenhen udvidet forholdet med børn.

Claus fra sidste års udgave af ‘Landmand søger kærlighed’ kunne i sidste uge fortælle, at han var blevet forlovet med sin Nicoline, som han fandt sammen i løbet af programmet.

Han valgte Nicoline fremfor Linea, men hun har fået en ny chance for at finde kærligheden. I år er hun nemlig en af de udvalgte landmænd, som der kæmpes om.

Hvad tænker du om Sannes udmelding? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.

Exit mobile version