Nu taler Elvira Pitzner ud om svær tid i Dubai: Dette vil hun aldrig glemme

December måned blev for Elvira Pitzner en rigtig svær en af slagsen, da hun blev fængslet i Dubai op til jul og aldrig nåede hjem til højtiden.

Lige nu er 26-årige Elvira Pitzner tilbageholdt i Dubai, efter hun i december blev fængslet på baggrund af anklager om utroskab.

Det var hendes ekskæreste Milad, der stammer fra Iran, som anmeldte hende, da hun ankom til landet i selskab med en anden mand.

Nu er Elvira Pitzner løsladt men stadig tilbageholdt og er nu igen aktiv på Instagram, hvor hun har åbnet lidt op at være alene tilbage i Dubai.

– I år gik jeg glip af hele julen, og særligt i år havde jeg glædet mig meget. Jeg skulle nemlig for første gang i mit liv hoste juleaften i mit hus!, skriver Elvira Pitzner i en opdatering.

Se billedet herunder eller klik her.

Jul blev ensom

I slutningen af november mødtes Elvira Pitzner derfor med familien i London, hvor de købte julepynt og gaver til deres fejring af julen.

Diamant-kendissen havde også fået broderet julesokker og købt kalendergaver, men det endte med at være første gang i Elviras liv, at hun holdt jul uden familien.

– Julen 2023 vil jeg aldrig glemme. Vi skulle have været fem voksne og fem hunde hjemme hos mig præcis, som vi kan lide det, skriver hun i opdateringen.

Hjemme i Danmark valgte de i familien Pitzner at stille en tom stol på Elviras plads, mens hun i Dubai forsøgte at finde noget dansk julemad at spise.

Elvira Pitzner
Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Varme tanker til Elvira i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!