Nu taler Per Pallesen ud om sin rolle i ‘Gøngehøvdingen’: Derfor var den en skuffelse

Skuespilleren Per Pallesen spillede rollen som Ib i TV-serien ‘Gøngehøvdingen’, men selv om han altid havde drømt om det, blev det alligevel ikke helt som ventet.

De fleste, der så dansk TV i 1990’erne kan huske TV-serien ‘Gøngehøvdingen’, hvor Søren Pilmark og Per Pallesen medvirkede i hovedrollerne.

Søren Pilmark spillede Svend Gange, mens Per Pallesen havde fået sin drømmerolle som Ib, men seerne var mere begejstrede end anmelderne.

Så hans medvirken blev ikke helt som ventet for den i dag 81-årige Per Pallesen, der nu sætter ord på TV-serien.

– Vi fik jo dårlige anmeldelser på den. Publikum kunne godt lide den, men anmelderne syntes, det var det værste lort. Og jeg forstår det sådan set ikke, for ‘Gøngehøvdingen’ er jo en god historie, siger han i TV-programmet ‘Danske TV-seriers bedste’ ifølge BILLED-BLADET.

Bog blev læst højt

Skuespilleren fortæller ellers, at han var meget begejstret for at få rollen i TV-serien fra 1992, fordi han havde drømt om det, siden han var barn.

Årsagen er, at han fik bogen ‘Gøngehøvdingen’ læst højt af sin far, men det blev altså ikke en af hans glansroller.

Igennem årene har Per Pallesen haft et væld af roller, og heriblandt er altså både succeser samt fiaskoer.

Per Pallesen
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Karriere var travl

I dag er Per Pallesen nok mest kendt for sin rolle som tjener Boldt i ‘Matador’ og i rollen som Mathiesen overfor Tommy Kenter.

Ud over det har skuespilleren også arbejdet som instruktør heriblandt med de kendte julekalendere ‘Nissebanden’ og ‘Nissebanden på Grønland’.

– Jeg har haft ustyrligt travlt og heldigvis aldrig været arbejdsløs. Det har været en fantastisk tid, og jeg er meget stolt af mine 50 år, men jeg skulle nok have fordybet mig lidt mere i de enkelte roller, har han udtalt i et stort interview med Børsen.

Helbred blev ramt

Det har også betydet, at Per Pallesen igennem 30 år ikke har holdt sommerferie, og han har senere reflekteret over, at han burde have slappet af og nydt livet mere.

Senere har der også været en regning, der skulle betales, for først fik Per Pallesen stress og udviklede senere depression.

Senere sprang hans hovedpulsåre, så blodet fossede ud i bughulen, og her måtte han igennem to operationer.

Siden da er Per Pallesen blev bedre til at tage den med ro og nyde livet, efter han har knoklet som et vildt dyr hele livet, og nu gælder det familie samt venner.

Ærlige ord fra Per Pallesen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!