Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Nye afsnit af ‘Linde på Langeland’ på vej – men noget er helt ændret

Der er godt nyt til fans af Sofie Linde og hendes skønne familie, for der er nemlig et nyt program om dem.

Gennem to sæsoner har danskerne kunne følge med, mens tv-værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen samt deres hær af venner og familie har haft travlt med at renovere deres hjem ‘Vennely’.

‘Vennely’ er parrets elskede hus på Langeland, der har trængt til den helt store renovering – både indvendigt og udvendigt.

Gennem de to sæsoner har familien både været i sving med haven, køkkenet, badeværelse, stuen og flere værelser.

Men nu fortæller TV 2, at der er godt nyt på vej til fans af familien. Der kommer nemlig et helt nyt program med dem.

Så skal der jules

For når ‘Linde på Langeland’ vender tilbage, så bliver det anderledes – og har fået en ny titel.

Der kommer tre episoder af ‘Linde på Langeland – i julehumør’, hvor Sofie, Joakim og deres to døtre, Trine og Søs, er tilbage på Langeland.

De nye programmer bliver altså juleprogrammer. Præcis hvad programmer kommer til at handle om, fortæller TV 2 ikke så meget om. Men sikkert er det, at familien er tilbage trods byggerod og projekter, der venter på at blive færdiggjort, og her får de tid til at se, hvad et drys jul kan gøre ved huset.

Første afsnit af ‘Linde på Langeland – i julehumør’ kan ses på TV 2 den 6. december og på TV 2 Play fra den 29. november.

Skal du følge med, når familien vender tilbage og skaber julestemning? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt.