Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Robert Hansen igen i problemer: Nu reagerer ‘Anja og Viktor’-kollega

Skuespilleren Karl Bille udtaler sig nu om Robert Hansens turbulente tid.

Den før så populære skuespiller Robert Hansen har de seneste dage igen trukket overskrifter af de helt forkerte årsager.

Flere medier kunne således skrive, at en stor politiaktion skulle have fundet sted hos skuespilleren forleden, hvor både lejlighed og et kælderrum blev ransaget.

Ligeledes kunne Se og Hør skrive, at de havde været i kontakt med flere af Robert Hansens naboer, der fortalte, at de er bange efter episoden. Faktisk så bange, at den ene ikke vil gå ud i opgangen, når skuespilleren er der, og at de ønsker, at han flytter.

Hertil skulle en nabo have fortalt, at en kvinde kom løbende ned til hende efter et sammenstød med skuespilleren, der havde efterladt hende rystet. Her skriver mediet, at kvinden angiveligt skulle have haft mærker på kroppen.

Det er ikke første gang, at Robert Hansen er endt i et kæmpe stormvejr, hvor emnet er vold.

Skal i retten

I starten af 00’erne blev der skrevet i medierne om, at Robert Hansen skulle have slået ekskæresten Mira Wanting på en natklub i København foran flere vidner. Han skulle hertil også have sparket døren ind til hendes lejlighed en anden dag. Herudover blev han også sigtet for at have slået hendes ekskæreste Bastian Møller.

For tiden venter Robert også på at komme i retten. Hans tidligere ekskæreste Nynne Larsen har nemlig anklaget ham for vold.

Ifølge Nynne Larsen så skulle Robert Hansen have slået hende med knytnæver i ansigtet i 2020, og i 2021 skulle han angiveligt have slået hende med en guitar, hvilket resulterede i, at guitaren gik i stykker.

Sidste tilfælde skulle være foregået i sommeren 2021 i Spanien, hvor Robert, ifølge Nynne Larsen, skulle have slået hende i hovedet og sparket hende i ribbenene.

Normalt er der ikke mange, der vil udtale sig om skuespilleren, men nu har hans tidligere ‘Anja og Viktor’-kollega Karl Bille valgt at sætte ord på Roberts turbulente tid.

Artiklen fortsætter under billedet…

Karl
Karl Bille. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Har forsøgt at hjælpe ham

De to tidligere kollegaer har brugt en masse tid sammen i årenes løb. Begge har nemlig været en del af hele ‘Anja og Viktor’-universet.

Robert Hansen spillede således hovedrollen Viktor Knudsen, og Karl Bille spillede Viktors gode kammerat Thorkild.

Ekstra Bladet mødte skuespilleren til premieren på musicalen ‘Natasja’, og her kunne han fortælle, at han tidligere har forsøgt at tilbyde sin tidligere kollega en form for hjælp.

– Ja, men det er mange år siden. Vi lavede film sammen og han røg ud i sine første skandaler, eller hvad vi nu skal kalde det, lyder svaret.

Karl Bille fortæller også, at han til tider har været bekymret for Robert Hansen, men samtidig fortæller han også, at han ikke har været i kontakt med ham siden de lavede ‘Kærlighed ved første hik’-musicalen for 4-5 år siden.

Robert Hansen stod også på gæstelisten til musicalen, men mødte ikke op, skriver mediet.

Hvad tænker du om hele sagen? Del dine tanker i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.