Sarah Grünewalds hjerteskærende indrømmelse: Skreg af savn efter sønnen

TV-værten Sarah Grünewald taler nu ærligt om, hvor meget hun savnede sønnen Louis, da hun var på tur over Atlanterhavet i ‘Over Atlanten’.

Det var virkelig en stor prøvelse for TV-værten Sarah Grünewald, at hun skulle forlade sin syvårige søn Louis i TV-programmet ‘Over Atlanten’.

Nu fortæller hun ærligt, at savnet var så stort for hende, at hun blev desperat og nærmest skreg sin indre smerte ud.

Hun ramte for alvor muren omkring halvvejs inde i optagelserne, og det var især forstærket af, at hun netop havde været væk fra lille Louis i forbindelse med TV-programmet ‘Shaolin’.

– Jeg skreg. Jeg følte mig som et dyr, der havde mistet sit barn. Jeg ville bare gerne hjem. Jeg savnede min søn. Også fordi jeg havde været i Sydkorea tre uger inden, siger Sarah Grünewald til Her & Nu.

Louise var tryg

Hun havde nemlig kun været hjemme dage mellem de to optagelser, og derfor var det ikke meget, TV-værten havde kunnet nå at se sønnen.

Dog var Sarah Grünewald helt tryg ved, at Louis havde det godt hos sin far, mens hun var afsted og trøstede sig desuden ved tanken om, at der ventede en god, lang ferie efterfølgende.

Heldigvis kunne oplevelsen under ‘Shaolin’ også hjælpe TV-værten godt på vej, for her har hun fået en grundro og nogle værktøjer til at tackle uro, beretter hun.

Sarah Grünewald
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Samvær var intimt

I ‘Over Atlanten’ skulle TV-værten også vænne sig til hele tiden at være på kamera, og der var ikke meget privatliv mellem mandskabet og de seks deltagere.

Faktisk var det på et tidspunkt sådan, at Rosa Kildahl strikkede, Branco græd under et et dybt interview, Jonathan var på toilettet og Nikolas skar grøntsager, fortæller Sarah Grünewald ærligt.

TV-værten er netop fyldt 40 år den 5. februar, og her var hun på en tur til Frankrig sammen med sin forlovede Benjamin Kaniewski.

Diagnose stillet

I efteråret afsluttede hun sin rolle som vært på ‘Vild med dans’, og nu skal TV-værten til at finde ud, hvad hendes fremtidige karriere så skal byde på.

Sarah Grünewald fandt sidste år ud af, at hun lider af adhd, som hun nu bliver medicineret for, og derfor forstår hun nogle af de udfordringer, hun har haft igennem livet.

Blandt andet har TV-værten kæmpet med et misbrug af alkohol og stoffer, som hun nu har kvittet til fordel for sundere livsvaner.

Hjerteskærende ord fra Sarah Grünewald!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!