Sarah Grünewalds søn har fået TV-debut: Her er hendes stolte ord

‘Vild med dans’-værten Sarah Grünewalds søn Louis har medvirket i DR-succesen ‘Bamselægen’, og det hans mor selvfølgelig stolt over.

Der tegner sig en lovende fremtid for ‘Vild med dans’-værten Sarah Grünewalds syvårige søn Louis, for han har nemlig fået TV-debut.

Han har nemlig netop medvirket i det seneste afsnit af sæson fire af børneserien ‘Bamselægen’, efter han selv har skrevet et brev til DR om, at han gerne ville medvirke.

Hans kendte mor har dog intet med sønnens medvirken at gøre, selv om hun ofte har vist hans talenter frem på de sociale medier.

Sarah Grünewald Louis
Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Mor er stolt

Louis er nemlig god til at underholde, synger og danser, og til Halloween samt Fastelavn giver han den gas med udklædningerne.

– Jeg kunne ikke andet end at være megastolt. Det er fedt, han er med i ‘Bamselægen’. Alle os forældre ved godt, hvad ‘Bamselægen’ er, det er kæmpestort, siger Sarah Grünewald til Se og Hør.

TV-værten forklarer, at det for børn af 1990’erne svarer til at have været med i ‘Bubbers badekar’, og sønnen er valgt ud efter en casting.

Bamsen er i nød

Det er Sarah Grünewalds eksmand Rasmus Backhaus, der har stået for processen, der altså endte med en flot TV-optræden.

I TV-programmet, der bliver sendt på Ramasjang, tilkalder Louis bamselancen, da hans bamse Nalle har skåret sig i poten med en elektrisk sav og har brug for hjælp.

Hans mor har til gengæld meddelt, at hun efter denne sæson ikke længere skal være vært på ‘Vild med dans’.

Hvor er det bare flot gået af lille Louis!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!