Silas Holst frustreret over skøjteglade danskere – har de ikke hørt om corona?

Den danseglade stjerne kan ikke forstå, at flere hundrede danskere kan glide rundt på isen og samles, mens han selv må lukke sin danseskole.

De seneste ugers minusgrader har betydet, at der flere steder i landet er dukket “naturlige” skøjtebaner op.

Blandt andet ved søerne i København, og det er blevet til et udflugtsted for mange danskere, der efter en lang periode med lockdown higer efter oplevelser.

“Vild med dans-stjernen” Silas Holst er dog ikke så imponeret af synet med flere hundrede dansker, der er samlet på isen.

Mennesker går på isen på Søerne, København.
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

På sin Instagram-side, hvor han har over 135.000 følgere, deler han sine frustrationer og et billede:

– Jeg har for tiden lukket min danseskole, da det ikke er sikkert at være samlet flere end fem mennesker. Der er vist nok en pandemi rundt omkring i verden, der hedder Corona. Bare, hvis alle disse mennesker ikke havde hørt nyhederne…, skriver han i sit opslag.

Kendiskok om nedlukning: “Det er simpelthen for useriøst”

Silas Holst er ikke den eneste danske kendis, der ikke kan forstå regeringens corona-restriktioner.

Kendiskokken Umut Sakarya er selvstændig og har længe kæmpet for at holde liv i mange af sine restauranter.

– Til venstre: På en frossen sø må man være 1000 mennesker samlet et sted uden afstand, mundbind, håndsprit og krav om lyntest.

– Til højre: mit livsværk som tager hensyn til alle de restriktioner og retningslinjer, der blev krævet af regering ved sidste lock down… men jeg må ikke holde åbent.

– Er der ikke én, bare én fucking voksen på Christiansborg, som trækker voksenkortet og siger stop for det her…. Det simpelthen for useriøst!!!!, skriver han til sine 124.000 følgere på Instagram.

https://www.instagram.com/p/CLRidBuhUyG/?utm_source=ig_web_copy_link
Foto: Intragram

Mange almindelige danske erhvervsdrivende er efterhånden også godt trætte af nedlukningen.

Senest kunne vi skrive om en Facebook-gruppe med over syv tusinder medlemmer, der havde planer om at lave deres egen genåbning.

9,5 milliarder på vej til selvstændige

Regeringen kunne ellers for kort tid siden oplyse, at der er 9,5 milliarder kroner på vej til de selvstændige som kompensation.

Helt konkret kan selvstændige nu få udbetalt 7.000- 10.000 kroner mere per måned. Hvis man som selvstændig har ansatte, kan man få udbetalt yderligere 10.000 kroner per måned.

– Derudover vil vi med justeringerne gøre det lettere at ansøge i vores hjælpeordninger, og vi udvider samtidig, hvem der kan få hjælp, lød det fra Erhvervsministeren, Simon Kollerup, til pressemødet for knap tre dage siden.

Disse restriktioner gælder indtil videre frem til d. 28. februar:

  • Afstandskrav i dagligvarebutikker og det offentlige rum forbliver skærpet til to meter. Men dagligvarebutikker og apoteker holdes åbne.
  • Butikker, storcentre og arkader holdes lukkede.
  • Liberale erhverv såsom køreskoler, frisører, massører og tatovører skal være lukkede.
  • Forsamlingsforbuddet vil stadig hedde maks fem personer samlet – dette gælder også i private hjem.
  • Der er allerede skærpet indrejserestriktioner for borgere fra England, og det vil forsat være sådan.
  • Folkeskoleelever og studerende på videregående uddannelser skal ikke møde fysisk op, men følge onlineundervisning. De mindste børn har fået lov til at vende tilbage til fysisk undervisning,
  • Restauranter, barer og caféer skal være lukkede – men med mulighed for at sælge take-away.’
  • kultur, sport og fritidsaktiviteter holdes lukket. Det gælder eksempelvis biografer, svømmehaller, museer, biblioteker og alle indendørs idræts – og kulturanlæg.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din holdning med os i kommentarsporet.