Danser Silas Holst har sagt et sidste farvel til sin far Benny Holst, og efter bisættelsen skal hans aske nu strøs i havet.
Det er en svær tid for den 39-årige danser Silas Holst, der netop har taget den sidste afsked med sin far, Benny Holst.
Han døde den 9. januar i en alder af 80 år efter i mange år at have kæmpet mod Alzheimers.
Farens lidelse, der medfører svigtende hjernefunktion og demens, har Silas Holst flere gange fortalt åbent omkring.
Bisættelse blev afholdt
Benny Holst fik stillet diagnosen for syv år siden, og siden er hans tilstand blevet forværret.
Tirsdag blev der så afholdt bisættelse efter hans død, og Silas Holst fortæller nu, at det var en ganske smuk afsked.
– Jeg havde Maggie med, så hun kunne sige farvel til sin farfar. Det var hendes første begravelse. Hun synes, det var smukt, siger Silas Holst til B.T.
Asken strøs i havet
Barnebarnet havde tegnet en tegning til farfar med alle de dyr, han ville møde på sin rejse ud på havet.
Efterfølgende har far og datter delt blomster ud på Vordingborg kirkegård, da faren ikke får et gravsted.
Hans aske skal nemlig strøs ud i havet, hvilket passer godt med hans fortid som lystfisker og sejler.
– God tur far/farfar, lyder teksten til et Instagram-billede, der er ledsaget af et billede af ham og datteren ved rustvognen.
Silas Holst har fortalt, at farens død vakte blandede følelser i ham, og at det var trist at vågne op uden ham.
Samtidig fandt han det også befriende, at han nu var fri for sygdommen, som langsomt lod ham forsvinde.
LÆS OGSÅ: Silas Holsts mand afslører baby-planer: I år skal det være
Varme tanker til Silas Holst og familien i denne svære tid!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!