Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

Skøn nyhed: Daimi Gentle skal optræde i ‘Vild med dans’

Der er en helt særlig årsag til, at Daimi gæster det populære program.

Det kan meget vel være, at Daimi Gentle runder 80 år til januar, men det betyder altså ikke, at hun bare vil sidde derhjemme fredag aften i sofaen.

Daimi er nemlig langt fra færdig med at underholde danskerne.

Fredag aften er det kvartfinale i ‘Vild med dans’, og det betyder selvfølgelig også, at det hele spidser til, og vi skal forkæles lidt ekstra.

Eksempelvis er den første overraskelse fra Sonny allerede kommet.

Selvom det normalt er The Antonelli Orchestra, der står for musikken under programmerne, så får de altså i aften også lidt hjælp fra Daimi Gentle.

Og der er en helt særlig årsag til, at det netop er den 79-årige Daimi, der skal gæste studiet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Daimi
Daimi Gentle. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

Havde et kæmpehit i 1967

Sangerinden og skuespilleren har leveret en masse hits gennem sin karriere, og hun er selvfølgelig også kendt for sangen ‘Jeg sætter min hat som jeg vil’.

Hittet blev udgivet i i 1967 i forbindelse med filmen ‘Jeg Er Sgu’ Min Egen’, og da der i aften er filmtema i ‘Vild med dans’, så giver det selvfølgelig rigtig god mening, at Daimi kommer forbi for at synge sit hit.

Daimi skal synge sin sang, når Mette Sommer og Morten Kjeldgaard skal danse deres slowfox.

Skal du se med i ‘Vild med dans’ i aften? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.