Skøn nyhed: Viktor Axelsen er blevet gift

Badminton-stjernen Viktor Axelsen er blevet gift med Natalia Koch Rohde, som han har to døtre med.

Ikke nok med, at han i tiden kan fejre en fed sejr på badmintonbanen, hvor han vandt over Christo Popov, så er der også grund til privat glæde for Viktor Axelsen.

Han er nemlig lige blevet gift med Natalia Koch Rohde, der er mor til hans to døtre, efter ægteparret har været forlovet siden 2021.

Her delte badminton-stjernen et opslag på sin Instagram-profil af en funklende forlovelsesring med en lykkelig tekst.

– Vi har ikke holdt et stort bryllup endnu, det kommer efter OL. Men ja, vi er mand og hustru, siger Viktor Axelsen til B.T.

Familien betyder meget

Ægteparret har kendt hinanden siden 2011 men stod først frem som par i 2018 i et interview med TV 2 Sport.

Deres datter Vega er født i 2020, mens Aya kom til verden i oktober 2022, og familien betyder rigtig meget for Viktor Axelsen.

– Jeg har været god til at tage fri en uge hist og her, så vi kunne bruge tid sammen som familie. De små breaks er altafgørende. Også for min motivation til spillet, har han tidligere udtalt til B.T.

Viktor Axelsen
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen glæder sig

Sportstjernen forklarer nemlig, at han bliver meget træt efter uger fyldt med turneringer, og han er meget glad over sin seneste sejr.

Viktor Axelsen forklarer nemlig, at han følte sig rigtig komfortabel på banen, hvilket han ikke fornemmede, at modstanderen gjorde.

De sidste opgør, han har spillet, har været ret tætte, og derfor er han glad efter den hurtige sejr denne gang.

Stort tillykke til Viktor Axelsen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen – og del den gerne med dine venner!