Stig Tøfting taler ud om sine familietragedier: Sætter hjerteskærende ord på sin store sorg

Den tidligere fodboldspiller Stig Tøfting mistede sine forældre som teenager på tragisk vis, og senere i livet mistede han sin lille søn Jon.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting bærer på ikke bare en men to store familietragedier.

Da han var bare 13 år skød hans far nemlig hans mor og efterfølgende sig selv, og den tidligere fodboldspiller voksede efterfølgende op hos sin onkel og tante.

I TV-programmet “The Journey”, hvor en række kendte tager på et 15 dage udfordrende ophold i Nepal, taler han her ud om tragedien.

– Det har været en del af mit liv, og det vil det jo altid være. Men jeg kan kun sige, at det var ikke det værste. Det værste var at miste Jon, siger Stig Tøfting i programmet.

Se videoen herunder eller klik her.

Sikke en historie fra Stig Tøfting ❤️

Sikke en historie fra Stig Tøfting ❤️Se The Journey på Viaplay – netop nu 🙏

Posted by Viaplay Sport Superliga on Sunday, June 25, 2023

Sønnen døde

Med den sidste bemærkning hentyder den tidligere sportsstjerne til dengang i 2003, da han mistede sin lille søn Jon, der blot blev 26 dage gammel.

Sønnen blev ramt af meningitis og døde på hospitalet, mens Stig Tøfting og hans daværende hustru Betiina var tilstede.

– Det at miste en dreng på en måned er jo den helt forkerte rækkefølge. Han kunne faktisk blive 20 år til marts i 2023. Det var nok værre end at miste mine forældre, siger han ærligt i klippet.

Stig Toefting
Foto: Viaplay

Søn lindrede sorg

Da hans forældre døde var det en stor sorg, men det var sværere at tage afsked med så lille et barn, understreger sportsmanden.

Efterfølgende blev Stig Tøfting og hans hustru Betiina dog forældre til Markus tre år senere, og det hjalp på sorgen og var “rigtig godt”, som den stolte far udtrykker det.

Varme tanker til Stig Tøfting!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!