Stine fra ‘Landmand søger kærlighed’ deler graviditets-billede: Sådan går det nu

Niels og Stine fra ‘Landmand søger kærlighed’ venter deres første barn, og fødslen nærmer sig.

De fandt kærligheden til hinanden i TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’, og nu venter de meget snart deres første barn.

Niels Pors og Stine Marthine Pedersen mødte hinanden i forbindelse med TV-programmet i 2020, nu er de blevet gift, og der er altså også en baby på vej.

En lykkelig Stine Marthine Pedersen har på Instagram givet sine følgere en opdatering om, hvordan det går med graviditeten.

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Manden skal med

Hun er nu 30 uger henne og skal sammen med sin mand til fødselsforberedelse.

– Jeg har bedt Niels om at deltage, så han også får en fornemmelse af, hvad der kommer til at ske, skriver hun.

Forude venter også et første møde med ægteparrets sundhedsplejerske ud over et besøg hos jordemoderen.

– Det hele kommer tæt på nu og bliver mere og mere spændende🤰🏼💕, slutter hun sin opdatering af.

Fødslen nærmer sig

Stine Martine Pedersen har termin i februar 2023, så fødslen nærmer sig ganske rigtigt.

Parret blev gift i foråret, og det var kort efter, de havde sagt ja til hinanden, at graviditeten blev offentliggjort.

LÆS OGSÅ: Babylykke for Stine og Niels fra ‘Landmand søger kærlighed’: Vi er gravide

Hvor bliver det bare spændende for Niels og Stine!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!