Stor ære: Björn Borg hylder Holger Rune med rosende ord

Det kan ikke blive større for Holger Rune, der har stor succes på tennisbanerne. Og nu kommer en ekstra ros fra legenden Björn Borg, der har udvalgt den unge stjerne til en særlig ære.

En af de mest kendte tennisspillere til dato må nok være svenske Björn Borg.

Både som tennisspiller og som underbuksemogul har han slået sit navn fast i historiebøgerne.

Og nu har den svenske legende fået øjnene op for danske Holger Rune, som han roser med flotte ord i forbindelse med en helt særlig ære.

LÆS OGSÅ: Holger Rune møder hård kritik fra legende: Her er hans skarpe modsvar

LÆS OGSÅ: Holger Rune vinder fornem pris: Nu sender B.S. Christiansen rørende hyldest

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki med spændende udmelding: Nyt projekt på vej

Store spillere

Allerede tidligt blev Björn Borg en rollemodel for mange. Han fik fem Wimbledon-sejre i træk i herresingle fra 1976-1980 og seks titler i French Open og er dermed fastslået som en af de største tennisspillere nogensinde. I dag er han kaptajn for Team Europa i tennis-turneringen Laver Cup.

Og nu har Björn Borg for alvor fået øje på det 19-årige danske tennistalent.

Holger Rune begyndte allerede at spille tennis i en alder af seks år og som 11-årig vandt han sin første officielle titel. Som 16-årig blev han kåret som årets juniorspiller i Danmark.

Han fik dog sit helt store gennembrud fik i 2022, hvor han nåede frem til finalen i fem ATP-turneringer, hvoraf han vandt de tre. Holger Rune spillede sig desuden frem til kvartfinalen i turneringen French Open og til tredje runde i US Open.

Den 16. april 2023 nåede han finalen i Monte Carlo Masters og rykkede op som nummer syv på verdensranglisten.

Søndag vandt den danske tennisstjerne desuden finalen i ATP 250-turneringen i München mod hollandske Botic van de Zandschulp.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Holger Rune og Björn Borg Fotos: Fotos: Francesco Panunzio/Shutterstock og Matthew Stockman/AFP/Ritzau Scanpix

Flotte ord om danskeren

Og nu har tennislegenden Björn Borg tildelt det unge danske supertalent en stor ære. Han har nemlig valgt, at Holger Rune skal med på Team Europa, som er en del af turneringen Laver Cup.

Her skal det det europæiske hold, Team Europa, kæmpe mod Team World, som ledes af Björn Borgs gamle rival og ven, John McEnroe.

I forbindelse med annonceringen lyder flere rosende ord fra Björn Borg om danske Holger Rune.

– Holger har haft en rigtig imponerende sæson og er en af de bedste spillere fra hans generation. Han har bevist, at han er i stand til at slå de bedste i verden, og jeg ser frem til at byde ham velkommen i Vancouver, lyder det fra Björn Borg på Laver Cups hjemmeside.

Beæret ung mand

Holger Rune er meget glad og stolt over at komme med på holdet.

– Jeg er meget beæret over at være en del af Team Europa i Vancouver, siger Holger Rune til Laver Cup.

Formatet på turningen er, at tennisspillere fra Europa skal spille mod spillere fra resten af verden i en tre dage lang holdkamp. Det er den schweiziske tennisspiller Roger Federer, som har lavet turneringen sammen med ikoniske Rod Laver – deraf navnet Laver Cup.

I år bliver Laver Cup spillet i Vancouver i Canada fra den 22. september til den 24. september.

Hvilken ære! Det bliver skønt at følge Holger Rune i tennisturneringen. Lad os ønske ham et stort tillykke i kommentarsporet på Facebook.

Exit mobile version