Trods nye regler i “Gift ved første blik”: Sara og Rasmus sov “måske” sammen på bryllupsnatten

Det nygifte par Sara og Rasmus valgte muligvis at dele seng på deres bryllupsnat, efter de var blevet viet i “Gift ved første blik”.

I gårsdagens afsnit af “Gift ved første blik” så vi, hvordan Sara og Rasmus tog afsked med hinanden på hotelgangen, efter de var blevet viet tidligere på dagen.

Efter de nye regler har produktionen bag ønsket at lette presset på deltagerne ved ikke at lade dem overnatte sammen, efter de er blevet gift.

Men Sara Eckhardt kan nu fortælle, at hun og gommen Rasmus muligvis har blæst på reglerne og alligevel delt seng, efter de sagde ja til hinanden.

– Måske sov vi sammen. Vi gik ned i baren bagefter til vores gæster. Vi havde heller ikke fået sagt ordentligt farvel til dem, lyder det hemmelighedsfuldt fra Sara Eckhardt til Se og Hør.

Parrene trækker sig

Det var altså kun til ære for kameraerne, at “Gift ved første blik”-ægteparret tog afsked og efterfølgende talte til kameraet i enrum.

Det har været produktionens vurdering, at en overnatning sammen på bryllupsnatten kan føre til, at de enten får trukket sig for meget eller går for hurtigt frem.

Det kan give en skævhed i relationen, og det kan gøre det efterfølgende ægteskab svært, og derfor har parrene i år fået mulighed for at få et pusterum.

Det er Sara Eckhardt stor tilhænger, men hun understreger også, at det ikke gjorde den store forskel for hende og gommen Rasmus.

Sara Eckhardt Rasmus Glasdam
Foto: Brian Lichtenstein/DR

Vi glæder os til at følge ægteparret i “Gift ved første blik”!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!