TV 2 bekræfter: Ena Spottag vender tilbage til ‘Badehotellet’ 

Den sidste sæson af ‘Badehotellet’ får premiere til marts, og her vender kokkepigen Martha tilbage i skikkelse af skuespilleren Ena Spottag.

Det bliver til et gensyn med en elsket karakter, når TV-serien ‘Badehotellet’ vender tilbage med sidste sæson, der sendes til foråret på TV 2.

Det er nemlig blevet afsløret, at skuespilleren Ena Spottag vender tilbage i serien, hvor hun endnu engang spiller kokkepigen Martha ifølge en pressemeddelelse.

De billeder, der er blevet offentliggjort i forbindelse med annonceringen af premieredatoen, viser nemlig kokkepigen i gang med arbejdet i det velkendte køkken på badehotellet.

Badehotellet slutter

Den tiende sæson af serien får premiere den 10. marts på TV 2, og optagelserne til sæsonen, der foregår i sommeren 1946, sluttede for nogle uger siden.

Sæsonen bliver sendt i ni episoder og tager altså fat, hvor serien sluttede i sommeren 1945.

– Den tyske besættelse er fortid, og gæsterne ankommer fulde af optimisme og lyst til at vende tilbage til den ubekymrede tid før krigen. Men alle skår er ikke klinkede, siger Hanna Lundblad og Stig Thorsboe om den nye sæson.

Ena Spottag
Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Datter blev set

Her blev hotelbestyreren Amanda blev genforenet med sin store kærlighed, der fik et kort glimt af sin datter Frida, mens stuepigen Otilia dog ikke havde det samme held med sin romance med hr. Aurland.

Hr. Weyse lykkedes med at hjælpe sin jødiske familie, mens fru Frigh fik hjælp til sin tobakshandel efter et lift med sagfører Bent Ødegaard Andersen.

Hr. Madsen undgik også lige med nød og næppe at miste sine penge, da han nægtede at modtage August Molins værnemager-penge.

Hvor bliver det bare et dejligt gensyn!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!