TV 2-vært Sara Maria Franch-Mærkedahl åbner op om skjult sygdom: ‘Jeg har dødsangst’

Bag smilet har tv-værten kæmpet med psykiske udfordringer, som kun de nærmeste indtil nu har kendt til.

Vi kender hende som den glade vært, som overleverer beskederne om stormvejr, solvejr og snevejr til danskerne.

Men inde bag det store smil har den 41-årige vejrvært på TV 2, Sara Maria Franch-Mærkedahl, gemt på sit helt eget private stormvejr.

I podcasten ‘I Zen med Zennie‘ åbner hun nu op omkring de udfordringer med det mentale helbred, som hun har kendt til gennem mange år, og som hun fortæller, at hun mærker hver eneste dag.

– Jeg har sygdomsangst, jeg har dødsangst, jeg kan få panikangst og jeg har angst for angsten, som også er superubehageligt, fortæller hun.

Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

For nylig oplevede Sara Maria at få et angstanfald, da hun efter en udsendelse skulle hjem fra studiet i Odense til København – og pludselig fik hun en frygt for at få en blodprop eller kræft i halsen.

– Jeg græd og græd, og det er jo frygteligt, at man som voksen kan falde ned i sådan en lomme, men jeg var så ulykkelig, lyder det ærligt fra Sara Maria.

Sara Maria har tidligere fortalt, at hun tror, angsten hænger sammen med, at hun er vokset op med en stedfar, der drak.

Finder trøst i Buddhismen

Sara Maria finder støtte og trøst i gamle indiske tekster for at få styr på de mange kaostanker.

– Jeg går på en buddhistisk uddannelse på grund af en blanding at nysgerrighed og så min angst. Der snakker man meget om, at følelser bare er en del af livets palette.

På hjemmefronten går det tilgengæld dejligt for tv-værten, også når hovedet ikke helt er på toppen. I hvertfald kunne hun for nylig fortælle, at hun har fundet kærligheden i den 54-årige skuespiller Nicolaj Kopernikus – og han er sikkert en god støtte for hende.

Og det hjælper at tænke sådan. Det værste er, hvis angsten kommer, uden jeg er forberedt, siger Sara Maria, som samtidig har analyseret sig frem til, at hvis hun var bedre til “selvkærlighed”, så ville hun også få det bedre.

Kærlighed fra andre burde der dog være masser af, for det er kun en uge siden, Sara Maria og “Klassefesten”-skuespilleren Nicolaj Kopernikus stod frem som Danmarks nyeste kendiskærestepar.    

Tak for at åbne op, Sara Maria!