Krisepsykolog hjælper nu elever efter drab på 13-årig pige

Der hersker en stor sorg over Hjallerup Skole, efter en ung pige mandag blev dræbt af sin ekskæreste – nu hjælper en krisepsykolog eleverne med at bearbejde følelserne.

Det er nogle svære dage på Hjallerup Skole, efter en 13-årig elev mandag blev fundet dræbt – en 17-årig er lige nu sigtet i sagen.

Den afdøde pige gik på Hjallerup Skole, og her er der lige nu en tung stemning, mens elever og lærere forsøger at vende tilbage til hverdagen.

Derfor er der lige nu hyret en krisepsykolog ind for at hjælpe eleverne med at tackle det efterspil, der er efter drabet på deres skolekammerat.

– De kommende uger kommer vi til at holde øje med børn, der udviser handlemønstre, de normalt ikke ville gøre. Alle følelser er i spil. Fra vantro til dyb, dyb sorg, siger distriktsskoleleder Christian Bak til Ritzau ifølge Se og Hør.

Adfærd observeres

Tirsdag havde krisepsykologen gruppesamtaler med klassekammeraterne til den dræbte pige, hvor Christian udtrykker, at stemningen var “massivt trykket” efter drabet.

På skolen vil man nu holde øje med, hvis nogle af børnene begynder at isolere sig mere, end de plejer, for det er et advarselstegn, man vil holde øje med.

Der er nu også sendt et brev hjem til forældrene, hvor det beskrives hvilke signaler, de skal holde øje med, men ellers er håbet at vende tilbage til en normal hverdag i den kommende tid.

Hjallerup
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Elever samles

Det er det råd, som skolen har fået af krisepsykologen, for en normal hverdag kan også aflede tankerne fra det, der er sket, så skolen bliver et fristed midt i al det svære.

Torsdag vil de 650 elever blive samlet med deres forældre på Hjallerup Skole til en mindehøjtidelighed for den dræbte teenager.

Der vil her være tale om en intern begivenhed, hvor børn, forældre og skolens personale vil deltage.

Dreng blev anholdt

Der er lige nu en 17-årig dreng, der er varetægtsfængslet i sagen sigtet for drab og voldtægt på den 13-årige, og han har erkendt sig skyldig i vold med døden til følge.

Det er Retten i Hjørring, der har afgjort dette efter et tre timer langt grundlovsforhør tirsdag, efter drengen blev anholdt mandag aften.

Politiet havde nemlig fundet den 13-årige stærkt kvæstede pige ved et varmeværk i Hjallerup, og da grundlovsforhøret blev indledt, blev sigtelsen læst op af specialanklager Mette Bendix.

Vi sender varme tanker til eleverne på Hjallerup Skole!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!