Kvinde fik tre børn med sin mand gennem 17 års ægteskab: Hendes verden ramlede, da hun lærte hans sande identitet

Shutterstock

Foto: Shutterstock

En amerikansk kvinde fik for nylig sit livs chok, da hun opdagede, hvem hendes mand virkelig er.

De fleste par opbygger et helt særligt bånd, jo længere tid de har været sammen. Nogen går endda så langt som at bruge de gamle klichéer, “at man fuldender hinanden” eller, at man “kender den anden bedre, end man kender sig selv”.

Men tænk så, hvis du en dag vågnede op og fandt ud af, at personen, du boede sammen med, delte seng sammen med og endda havde børn sammen, slet ikke var den person, som du troede, at du kendte.

For mange vil dette sandsynligvis være ens livs værste mareridt.

For Celina Quinones er det virkeligheden, hun ikke kan løbe fra.

Har været gift i 17 år

Celina Quinones er en amerikansk kvinde, der til daglig bor i delstaten Colorado.

Hun mødte drømmefyren Joseph, som hun blev gift med for 17 år siden og gennem årenes løb har parret fået tre børn sammen.

Der er dog bare en ting om Joseph, som Celina ikke var klar over, hvilket hun først fandt ud af, da hun begyndte at granske dybere i hans baggrund, skriver The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet…

Stockfoto. Foto: Shutterstock

Ville vide mere om manden

Den lykkelige mor til tre ønskede nemlig at lave et kærligt stamtræ og dokumentere familiens rødder.

Det fik blandt andet Celina til at lave en af de populære DNA-tests, hvor man får mere af sin herkomst at vide.

Her fik ægtemanden også en lavet og da hun modtog svarende blev hun chokeret og knust.

Celina skulle nemlig ikke gå ret langt tilbage i familiehistorikken for at finde ud af, at Joseph rent faktisk var hendes egen fætter.

Vil ikke skilles

Men selvom hun var fuldstændig ødelagt til at begynde med, så er hun nu kommet over det og fortæller, at parret ikke har tænkt at lade sig skille.

– Jeg har ikke tænkt mig at lade en lille smule blod ødelægge denne smukke familie, skrev hun.

Selv delte hun historien på de sociale medier, der siden har spredt sig, men her har de modtaget en del negative kommentarer omkring deres forhold.

Det har fået Celina til at komme med følgende modsvar:

– Skulle jeg lade mig skille fra ham, fordi vi ikke vidste det? Skal jeg fortælle mine børn, at deres forældre ikke er sammen mere på grund af, hvad andre folk tænker? Nej tak, vi fortsætter med at være fætter og kusine, ægtefolk og elskere for evigt. Så må I bare fortsætte med at kaste op, skriver hun til folks kommentarer.

Hun joker også med, at alle børnene har 10 tæer og 10 fingre, hvilket hun fortæller folk i sjov til at bryde isen.

Du kan se billeder af Celina og Joseph Quinones HER.

Hold da op en historie! Hvordan ville du have det, hvis du fik sådan en besked? Del dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen.

Exit mobile version