De nuværende corona-restriktioner ophører efter planen søndag den 16. januar.
Folketingets partier var derfor tirsdag formiddag samlet for at drøfte, om restriktionerne skulle forlænges.
Ifølge TV 2 vil Folketingets Epidemiudvalg samles onsdag kl. 15.15 for at beslutte, hvilke restriktioner der så rent faktisk skal videreføres efter 16. januar.
Samtidig erfarer de nu gennem anonyme kilder, at blandt andet følgende steder vil genåbne:
- Højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetet
- Udendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter og sidder ned
- Zoologiske haver, akvarier, forlystelsesparker og tivolier
- Museer, kunsthaller og aktivitetscentre
De ovennævnte steder vil åbne, men stadig med krav om coronapas.
Derudover lyder anbefalingen på, at biografer, spillesteder og teatre kan åbnes med arealkrav.
Kilde: TV 2.
De nuværende restriktioner, som fortsætter, består blandt andet tvanglukning af nedenstående områder:
- Natteliv
- Lege- og badeland
- Forsamlingshuse, selskabslokaler og lignende
Coronapas – gælder følgende steder:
- Indendørs serveringssteder (med undtagelse af take-away og lokaler tilknyttet sociale tilbud mv.)
- Tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, frisører og øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder, og bemandede solarier.
- Svømmehaller (bemærk: lege- og badelande er tvangslukket)
- NY: fitnesscentre
Derudover er skal man blandt andet bære mundbind i offentlig transport og dagligvarerbutikker.
Hvad tænker du om de nye anbefalinger? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.