Moto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen vil slå hårdt ned på corona-forbrydelser: Kræver dobbelt straf

Allerede i sidste uge gik politiet ud og advarede landet ældre mod et nederdrægtigt svindelnummer, hvor kriminelle udnyttede frygten for virussen. Derudover har der i Danmark været eksempler på, hvordan der er blevet stjålet håndsprit fra hospitalerne og begået andre kriminelle handlinger med omgangspunkt i corona. Nu vil regeringen slå hårdt ned på disse forbrydelser.

På et pressemøde torsdag med justitsminister Nick Hækkerup (S) er der blevet lagt op til, at der skal være hårdere straffe til kriminelle, som begår kriminalitet med forbindelse til corona.

Den særlige og sårbare situation som Danmark lige nu står i, har flere kriminelle valgt at udnytte.

– Men desværre – og det er virkelig desværre, er vi begyndt at se begyndende tegn på, at kriminelle udnytter den sårbare situation. Vi har set tricktyverier, hvor folk snyder sig ind i folks hjem, vi har set tyverier fra hospitaler og en række bedragerier med baggrund i coronavirus. Folk har udgivet sig for at være fra myndighederne, lød det fra Nick Hækkerup underpressemødet.

Som Newsner beskrev i sidste uge, måtte politiet i onsdags advare landet ældre mod et nederdrægtigt svindelnummer, hvor kriminelle udgav sig for at være falske sundhedsansatte.

Det vil regeringen sætte hårdt ind overfor.

– Derfor slår vi hårdt ned mod dem, der begår kriminalitet i de her dage. I morgen, torsdag, fremsætter jeg et forslag til hastelov, hvor straffen fordobles for tyverier, bedrageri mm. og mere end fordobling af straffen, hvis man stjæler værnemidler fra sygehuse mm. Fremover vil man som minimum komme i fængsel, sagde Nick Hækkerup til pressemødet ifølge BT.

Efter planen vil forslaget blive førstebehandlet i morgen og anden- og tredjebehandlet tirsdag. Derefter vil det kunne træde i kraft med det samme.