VIL HAVE: Nu kommer proseccodrinken som smager af sommerlig rabarber-drøm!

Intet sætter kulør på hverdagen som lidt bobler og nu kan vi blive enige om, at sæsonen officielt er begyndt. Vil du byde dine gæster på noget ekstra festligt og forfriskende denne sommer, kan jeg stærkt anbefale denne søde og syrlige “rabarberdrøm” lavet på – bobler!

Drinken rabarberbellini er helt klart det, som folk tænker på, når de har lyst til “en sommerlig drink”. Det bedste er, at den er super enkel at lave, og selvfølgelig også at den er lavet på bobler.

Rabarberbellini (cirka 3-4 glas)

Ingredienser:

Cirka 300 g rabarber i tern

1 dl vatten

1,5-2 dl sukker

3/4 af en vaniljestang

Mousserende vin som prosecco, cava, crémant eller champagne

Sådan gør du:

  • Skær rabarber i tern. Kog dem op med sukker, vand og vanilje. Lad dem syde i 10-15 minutter.
  • Bland alt til en puré og lad den køle af.
  • Fordel nogle teskeer af blandingen i glassene og fyld op med mousserende vin, omrøres forsigtigt.

Uhmmmm! Der findes ikke noget bedre end sådan en forfriskende drink på en sommerdag. Del gerne med dine venner, som elsker bobler!