Lasse Rahbek/TV 2

Bedemand fra ‘To kolde fra kassen’ har gennemgået stor forvandling: Så meget har han tabt sig

Det var en øjenåbner for bedemanden Søren Riber at se sig selv på tv.

Ét afsnit skulle der nærmest til.

Det nye TV 2-program ‘To kolde fra kassen’ har kun lige fået sin start, men allerede fra begyndelsen har hovedpersonerne taget landet med storm.

Den yngste bedemand var dog slet ikke til at kende, da TV 2 skulle lave et opfølgende interview med ham, og det er der altså en god grund til.

I programmet følger vi Simon Riber og faren, Søren Riber, der har bedemandsforretningen ‘Øens bedemænd’.

Vi kommer med, hvor det er allersværest, men hvis du forventer at se to stille bedemænd, der blot smiler og nikker sympatisk, så kan du godt tro om igen.

Det hele har nemlig fået lige lidt ekstra med en ægte Amagerjargon, og det er faktisk det bedste ved det hele.

for selvom der både bliver tændt en masse smøger og knappet en pilsner op, så fremstår de to bedemænd stadig med en stor professionalisme og respekt for deres arbejde, de afdøde og deres sørgende familier.

På samme måde som vi kender det fra ‘Familien fra Bryggen’, så har far og søn bare en charme, der gør, at man får lyst til at se mere.

Det er dog ikke kun danskerne, der har fået øjnene op for de to bedemænd.

Det er halvandet år siden, at TV 2 stoppede med at filme, og efterfølgende fik de selv lov til at se nogle af optagelserne, og det resulterede altså i noget af en øjenåbner for den yngste.

Artiklen fortsætter under billedet…

Simon
Simon Riber i ‘To kolde fra kassen’ Foto: Anders Birch/TV 2

Stort vægttab

I et interview med TV 2 fortæller Simon, at han faktisk fik et chok, da han så sig selv i programmet, og at det for ham føltes som et slag i ansigtet.

Derfor valgte han at lægge sit liv om.

– Jeg droppede fyraftensøllene, skar ned på smøgerne og begyndte på Wegovy, fortæller han til mediet.

Den nye livsstil har simpelthen resulteret i, at Simon har tabt sig imponerende 30 kilo!

Ifølge artiklen kan der snige sig en sjælden fyraftensøl ind med farmand, men til gengæld er han gået helt ned til under 10 cigaretter om dagen.

Du kan se ‘To kolde fra kassen’ på TV 2 eller TV 2 Play.

Hvor er det godt gået, Simon.

Hjælp os med at skrive en opbakkende besked til Simon i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.