Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Dokumentar om ‘Badehotellet’ på vej: Nu afslører TV 2 nye detaljer

Den populære serie ‘Badehotellet’ lakker mod enden, men inden der bliver sagt endegyldigt farvel, så kommer der en dokumentar om den populære serie.

Nu er der nyt om, hvad der kommer til at ske i det nye program.

Søndag aften klokken 20:00 ruller det sidste afsnit af den ultra populære serie ‘Badehotellet’ over skærmen. I ti år har danskerne kunne følge med i livets gang på det nordjyske hotel.

Der har gennem årene været udskiftning blandt både personalet og gæsterne, men heldigvis har flere af karakterne kunne bringe glæde gennem hele serien til seerne såsom grosserer Georg Madsen, Hr. Weyse og de to kollegaer og veninder Edith og Otilia.

Men når sidste afsnit er vist, er der dog en ting, som fans af serien kan se frem til. TV 2 bringer nemlig dokumentaren ‘Sidste tjek ud fra Badehotellet’, og nu sætter TV-stationen flere ord på.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Svært for alle at sige farvel

Mange seere blev kede af det, da det kom frem, at tiende sæson ville blive den sidste af ‘Badehotellet’, og det har også påvirket holdet bag, at slutningen nu er kommet.

– For både seerne, skuespillerne og skaberne bag ‘Badehotellet’ var det med blandede følelser, at nu kom sidste sæson med somre på det elskede hotel. Den tiende og sidste sæson skulle sætte punktum og kronen på det store værk, som serien over årene har udviklet sig til at være. Det er lykkedes forfatterne bag serien at skabe nogle figurer og karakterer, der er vokset på både seerne og på de skuespillere, der har bragt dem til live. Så det er svært for alle at sige farvel til det hele, når man har være sammen i over ti år, skriver TV 2 i deres programomtale.

Det lyder i programomtale til, at seerne får lov til at være med i en længere periode gennem serien.

– Vi er med fra første ‘værsgo!’ til sidste ‘… og tak!’, når der tjekkes ud for sidste gang på ‘Badehotellet’, en af de største danske tv-succeser i nyere tid.

Om der kommer flere ting relateret til ‘Badehotellet’ vides endnu ikke, men interessen fra seriens fans er stor.

‘Sidste tjek ud fra Badehotellet’ kan ses lørdag den 4. maj klokken 20:00 på TV 2.

Hvad tænker du om, at ‘Badehotellet’ stopper? Er det den rigtige beslutning? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebok.