20-årig mand med Downs syndom løb hjemmefra med legetøjspistol – skudt og dræbt af politiet

En 20-årige mand som blev skudt og dræbt af politiet i Sverige i morges, havde Downs syndrom og var løbet hjemmefra med en legetøjspistol. Ifølge politiet opstod en farlig situation og personen skulle kontrolleres, så politiet afskød varselsskud, skriver Expressen.

Det var ved 23-tiden onsdag, at den 20-årige mand, som havde Downs syndrom og autisme, forlod sin mor og tog det offentlige transport ud til sin far. Tidligt torsdag morgen var han løbet hjemmefra, hvorpå faren meldte ham savnet. Dette havde han gjort flere gange tidligere, ifølge moren.
– Det sker, at han løber hjemmefra. Hvor end han er, på opholdsstedet, sommerlejren eller på skolen, er der altid nogen som bør være ved hans side, fordi han har lidt tilbøjeligheder til at stikke af, siger moren til Expressen.

Havde et legetøjsvåben med

Den 20-årige mand havde en legetøjspistol med sig, og ifølge politiet opstod der en truende situation, skriver Expressen. Politiet skal have gået frem for at konfrontere den 20-årige og derefter have afskudt varselsskud.

Moren afviser dog politiets oplysninger og mener, at de ikke taler sandt.
– Vi er vrede over, hvad de ligger og finder på. “En truende mand?” Han er som en treårig, siger hun til Expressen.

Informationer: Tre betjente affyrede skud

Ifølge kilder til Aftonbladet skal det have været tre betjente som affyrede skud, oplysninger som også er bekræftet af anklageren. Moren rejser nu skarp kritik mod politiets opførelse.
– Det er forståeligt nok meget ulykkeligt, at han af en ubegribelig grund havde den med sig. Men hvorfor skal man slå ham ihjel, skyd ham i foden i stedet? Og fra tre betjente? Man kan jo ikke blive skudt af et plastikstykke, siger hun til Aftonbladet.

Foreløbig undersøgelse af tjenestefejl

Politiet skriver nu på deres hjemmeside, at man har indledt en foreløbig undersøgelse om tjenestefejl. En anmeldelse er blevet indgivet og hændelsen kommer til at blive gennemgået af en politianklager.
– Nu har vi startet en foreløbig undersøgelse for at se, om der er sket en fejl og en forbrydelse er begået, siger chefanklager Martin Tidén til SVT.

Foto: Rigspolitiet