Peter Madsen overfaldet i fængslet

Onsdag aften kom det frem, at en 47-årig fange var blevet overfaldet i Storstrøm Fængsel, og nu bekræfter Peter Madsens advokat over BT, at det er Peter Madsen som er blevet overfaldet.

– Ved overfaldet er der udøvet vold, og der er en skade i ansigtet som følge af den vold, siger politiinspektør i Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi Kim Kliver til Ekstra Bladet. Der er ved overfaldet ikke brugt slagvåben.

I april blev Peter Madsen, 47, idømt livstid for mordet på den svenske journalist Kim Wall. Han afsoner sin dom på i Storstrøm Fængsel i Nørre Alslev på Falster, og der er her han er blevet overfaldet. Ifølge BT kom Peter Madsen op at toppes med en 18-årig, hvorefter overfaldet skete.

– Ved overfaldet er der udøvet vold, og der er en skade i ansigtet som følge af den vold, siger Kim Kliver til Ekstra Bladet. Der er ved overfaldet ikke brugt slagvåben. Peter Madsen er tilbage i fængslet efter han kortvarigt blev ført til behandling.

At ofret er den 47-årige Peter Madsen blev ifølge BT bekræftet af hans advokat.

– Jeg har lige talt med min klient, og jeg kan bekræfte, at han blev overfaldet i går. Han har det efter omstændighederne ok, skriver Betina Hald Engmark til avisen.

Politiet har en idé om, hvad årsagen til overfaldet er, men har ikke yderligere kommentarer i den forbindelse.

Foto: Stig Alenas/Shutterstock.com/wikimedia