7-årig tør ikke gå i skole mere – efter ydmygende lærer tapede hans mund sammen foran alle

En rasende mor trak ifølge The Sun sin søn ud af skolen, efter hans lærere ydmygede ham foran klassekammeraterne. Den syvårige blev tvunget til at holde munden lukket med gaffatape, som læreren satte der for, at drengen skulle stoppe med at tale i undervisningen.

Nu er den syvårige bange for at komme tibage på skolen. Han er allerede gået glip af to lektioner.

Hændelsen skulle have fundet sted på Colwill School i West Auckland, New Zealand, ifølge The Sun. Drengen undgik endda sin egen julekoncert, fordi hændelsen gjorde ham så ilde til mode.

Ifølge Stuff skulle drengen have været for flov til at fortælle om hændelsen til sin mor, i stedet hørte forældrene det fra drengens søster, som går på den samme skole.

Turde ikke fortælle sin mor det

”En af de andre piger kom hen til hende og sagde ‘Du, din brors mund blev tapet sammen, for at han ikke skulle tale i undervisningen’, fortalte moren.

“Han var lidt bekymret for at fortælle det til mig, fordi han troede, at han var i problemer”.

OBS! Dette er et modelfoto og viser ikke den omtalte dreng i historien. Foto: Shutterstock

Hendes søn var ifølge oplysninger ikke den eneste, hvis mund var blevet tapet sammen. Læreren skulle have brugt den samme metode på en gruppe drenge, som han mente forstyrrede undervisningen.

Rektorens svar til moren

Skolens rektor, Rob Taylor, skrev et brev til moren, hvor han påstod, at drengene syntes, at det var sjovt at få deres munde tapet sammen.

“Selvom du valgte ikke at følge skolens klageproces, forhindrede det mig ikke i at håndtere denne uro, som om du havde gjort det”, skrev Taylor i brevet, som Stuff har været i besiddelse af.

“En grundig undersøgelse kunne endelig afsluttes i går, hvor den sidste af forældrene til disse børn blev interviewet. Disse ting tager tid, baseret på tilgængeligheden af nøglepersoner, som har brug for at være fri til at møde os”, skrev rektoren i brevet dateret den 11 december.

“Alle involverede børn og deres forældre, bortset fra [navn på eleven], er nu blevet interviewet på passende vis af skolens socialarbejdere, som informerer mig om, at [ud fra personalets perspektiv] dette var en leg, som børnene syntes at have fornøjelse af”.

Moren vil have en undskyldning

Taylor skrev også i brevet til moren: “Jeg er meget ked af det, hvad der er sket, og jeg er meget ked af det på [elevens] og [forældrenes] vegne, fordi de blev berørt..”

Efter at spørgsmålet blev rejst, informerede rektoren også moren om, at undervisningsministeriets support-team kunne give sønnen rådgivning, hvis han følte sig traumatiseret over hændelsen, som fandt sted den 25. november.

Moren er dog oprevet over, at læreren ikke sagde undskyld til hendes søn, samt at han ikke tog hensyn til det faktum, at sønnen har astma.

Hun sagde: “Jeg spurgte min syvårige, hvad han mente om alt dette, og han sagde:

‘Når vi gør noget forkert i klassen, skal vi sige undskyld, hvorfor gør læreren ikke det?'”.

Delte flyveblade ud

Da moren var utilfreds med, hvordan skolen håndterede hele sagen, stillede hun sig uden for skolen og delte flyveblade ud til forældrene.

På vegne af undervisningsministeriet bekræftede Katrina Casey, at drengen modtog rådgivning, og at moren blev opmuntret til at rejse den formelle klageproces med bestyrelsen.

Hvis moren stadig er utilfreds med den formelle proces, tilføjede Casey, at hun “kan kontakte vores lokale kontor for yderligere rådgivning”, sagde de.