Tredje mand anholdt for afbrænding af statsminister “dukke” – troede ikke det ville give så meget ballade

Endnu en mand er blevet varetægtsfængslet i sagen om statsminister dukken, der blev hængt op på en lygtepæl og brændt.

Udover den 32-årige er to andre mænd på henholdsvis 30 og 34 år også anholdt. De er alle fængslet frem til den 19. februar.

Ved retsmødet på Frederiksberg, hvor den sigtede afgav forklaring, erkendte han at have hængt dukken, men afviste at have sat ild til den.

– Jeg havde ikke i min vildeste fantast forestillet mig, at det ville give så meget ballade, som det gjorde, siger han til Ritzau ifølge Jyllands Posten.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Dukke sat i brand i forbindelse med demonstration

Lørdag den 23. januar demonstrede en gruppe ved navn “Men in Black” mod regeringens corona-restriktioner.

I den forbindelse blev en dukke, som skulle forestille statsminister Mette Frederiksen (S), sat op på en lygtepæl. Dukken havde et skilt rundt om halsen, hvor der stod: “Hun må og skal aflives.

Ifølge Ritzau er alle tre mænd sigtet efter paragraf 113 om angreb på regeringen, hvilket kan give op til 16 års fængsel.

Dommer Christian Wenzel mener dog, at der for ingen af mændene er belæg for at fængsle demonstranterne efter denne meget alvorlige paragraf.

Alle tre mænd nægter sig skyldige i sagen.