Alle som har børn ved, at de bliver syge. Selvom det kan være hyggeligt at være hjemme med sit elskede barn, kan det også være meget frustrerende. Hvad man end gør, så brokker barnet sig, og behøver din fulde opmærksomhed.
At skulle skaffe lidt fornødenheder kan være en rigtig pestilens.
En far som ved dette er Maxwell T. Auger.
Han delte sin historie på Facebook, sådan her skrev han:
“For nogle uger siden blev min datter Chelsea meget syg. Min hustru var nødt til at arbjde, og Chelsea havde feber og kunne ikke holde noget mad i sig. Jeg var nødt til at tage børnevagten og blive hjemme fra arbejde!”
Jeg ringede til børnelægen og fik en liste på ting, som jeg skulle anskaffe, så min datter ikke skulle blive dehyderet.
Hun havde det for en stund okay, så jeg besluttede mig for at køre til Meijers for at købe det vi behøvede.
Min datter virkede til at have det fint, hun klarede det så godt, hun hverken jamrede, skreg eller græd, hun var som en hvilken som en hvilken som helst 19 måneder gammel baby. Hun klarede det så godt, at jeg købe en ny bamse til hende, som hun holdt hårdt i hele tiden.
Jeg gik i gangen med børnemad, og så var det festen startede.
Min datter kiggede op på mig og begyndte at græde (mens jeg holdt hende), og så kastede hun op UDOVER MIG og over hele gangen og sin jakke.
Nu helt dækket til af opkast og med et grædende barn på armen var jeg stadig nødt til at hente de ting lægen havde sagt, og så havde jeg vognen fuld af andre ting som vi behøvede.
Jeg begyndte at gå mod udgangen af butikken, mens jeg holdt hende i den ene arm og vognen i den anden. Så begyndte hun at kaste op igen, PÅ MIG og gangen. I stedet for at hjælpe mig begyndte folk at glo (ER I SERIØSE?!).
Jeg så i øjenkrogen, hvad jeg tror er en ekspedient som arbejder der. Jeg spurgte hende med usikker stemme og tårer i øjnene, jeg følte mig hjælpeløs, ’Undskyld mig, kan du hjælpe mig med det her? Jeg skal have hende hjem.’
Uden at tøve et sekund svarede hun ‘Ja, selvfølgelig,’ og så åbnede hun sine arme for at holde min datter som var dækket af opkast, så at jeg kunne tage min og Chelseas jakker af som var fyldt med opkast.
Så sagde hun, ’Følg med mig, så skal jeg nok sørge for, at I kommer herfra. Jeg skal nok tage mig af jer.’
Jeg kunne mærke, hvordan en sten faldt fra mit hjerte!
Her var en kvinde som ikke bare ville hjælpe os, uden at tøve et sekund for at holde min skrigende, opkastramte unge! Chris K, DU ER EN ENGEL! Du har hjulpet mig mere end jeg kan udtrykke i ord.
Du var en engel mod mig og min datter den dag, og jeg kommer ALDRIG til at glemme, hvilken helt du var. Du er et FANTASTISK menneske og jeg håber, at Meijer forstår hvilken STJERNE de har!”
Del artiklen med dine venner på Facebook, hvis du også synes, at Chris K er en rigtig helt.
Det er ikke altid så let på egen hånd at tage hånd om et sygt barn.
