De 7 brødre overrasker deres søster til brylluppet med maskeret dans

Er der noget smukkere end ægte søskendekærlighed? Ikke hvis man spørger disse otte søskende, som består af syv brødre og én søster.

Søsteren skulle giftes med sin drømmemand til et storslået bryllup med hele 400 gæster, og hendes syv brødre, hvor den ældste er 46 år og den yngste 15 år, ville give hende “en bryllupsgave hun aldrig vil glemme,” skriver de til videoen. Derfor fik de idéen til at lave en dans med både humor, varme og stærk symbolik.

Så da Kotecha Boys, som de kalder sig, træder ind på dansegulvet med ryggen til, bliver søsteren naturligvis overrasket. Men når de få sekunder senere vender sig om for at danse, opdager hun noget helt specielt.

De bærer løvemasker, som ifølge dem selv er et symbol for at ville beskytte hende. Det bliver næsten ikke smukkere, og når man opdager, hvor gode disse brødre er til at danse – på trods af aldersforskellene – så er det svært ikke at blive helt varm om hjertet.

I dansenummeret indgår sange fra Disneyfilmen Løvernes Konge, Michael Jackson, Beyoncé og flere andre store kunstnere. Det bedste af det hele? De brugte kun seks timer på at øve det!

Hvor er det bare flot af de syv brødre! Jeg er sikker på, at de fleste ville elske, hvis deres familie lavede en helt unik bryllupsgave til dem – i form af dans eller noget helt andet.

Del gerne videoen for at hylde de syv brødre for deres smukke dans. Hvem ved, måske får nogen du kender endda inspiration til noget lignende?