Foto: Shutterstock

Blind kvinde overfuset og bedt om at forlade bussen: “Førerhunde kan ikke være sorte”

En 22-årig kvinde blev skældt hæder og ære fra og bedt om at forlade bussen, da hun var på tur. Årsagen? En kvindelig passager mente ikke, at førerhunde kunne være sorte.

Megan Taylor er blind og har brug for sin hund Rowley for at klare dagligdagen. Jobbet udfører hunden til UG, men den 22-årige kvinde har oplevet flere vredesudbrud på grund af sin sygdom og sin lille hjælper. Efter endnu et vredesanfald af en tilfældig medpassager har hun valgt at fortælle sin historie, da det langt fra er første gang, at hun er blevet overfuset, når hun er med offentlig transport.

– Hvorfor er der en f***ing hund i bussen? Få den af, råbte en unavngiven kvinde, da hun fik øje på Megan Taylors førerhund Rowley. Det fortæller Megan Taylor til den lokale avis Liverpool Echo.

Selvom hun blev skældt ud, forsøgte hun roligt at forklare den rasende kvinde, at Rowley var hendes førerhund, men det faldt ikke i god jord hos kvinden. Ifølge Megan kaldte kvinden hende en løgner, da ‘førerhunde er gule labradorer, og din hund er jo sort’.

Megan prøvede stadig roligt at fortælle, at kvinden tog fejl.

– Jeg forsøgte at forklare hende, at førerhunde kan være alle farver og ikke behøver være labrador-hunde, selvom Rowley faktisk er det. Hun sagde, at jeg tog fejl, siger hun til Liverpool Echo og fortsætter:

– Så jeg besluttede mig for, at der ikke var noget, jeg kunne gøre for at gøre denne kvinde klogere, og at det ikke var tiden værd. I stedet valgte jeg at ignorere hende, mens hun fortsatte med at vrøvle.

Megan har ikke altid været blind. Som 15-årig kom hun alvorligt til skade med hovedet og det betyder, at hun den dag i dag stadig er ramt af andre lidelser end periodisk blindhed. Det drejer sig om  nedsat hørelse, dårlig balance, hyppige besvimelses-anfald og svimmelhed.

Denne her gang endte det blot med skældsord, men hun fortæller overfor den lokale avis, at hun tidligere er spyttet på, trådt på, skubbet væk og når hun er faldet på grund af et af sine besvimelses-anfald, er hun blevet beskyldt for at være “endnu en af de fulde unge mennesker”.

Førerhunden Rowley er uundværlig i Megan Taylors hverdagen, og udover daglige ting som at hjælpe, når Megan taber noget på gulvet eller når snørebåndene skal bindes op, så har Rowley den vigtige opgave, at den hjælper sin ejer med at bevare roen, hvis hun mister bevistheden. Dygtige Rowley kan sågar ringe efter hjælp.

Men selvom Megan Taylor bliver udsat for grimme episoder, så lader hun dem ikke knække sig, da hun ved, at det er de færreste som er sådan.

– Jeg forsøger at være positiv og ikke lade episoder som denne (med kvinden i bussen, red.) gå mig på, for jeg skammer mig ikke over mit handikap, siger hun til Liverpool Echo.

At folk kan tillade sig at opføre sig sådan overfor andre mennesker! Del artiklen med alle dine venner for at sprede forståelse for alle mennesker som lever med et handicap!