Dødelig “Kæmpeflåt” spreder sig – her er områderne med størst risiko

De fleste har efterhånden hørt advarsler om, at flåter i den danske natur kan være farlige for os mennesker.

Ifølge videnskab.dk kan skovflåter, blandt flere alvorlige sygdomme, smitte mennesker med borreliose, hvilket kan forårsage skader på nervesystemet og blandt andet give lammelser, ligesom flåter også kan forårsage hjernebetændelse.

Typisk advares der om de potentielle farer ved ‘almindelige’ skovflåter – og ikke den livsfarlige “kæmpeflåt”, som nu er begyndt at røre på sig.

Efter seks dødsfald i Sverige advarer eksperter nu om kæmpeflåten.

Det var i efteråret, at forskere i Sverige kunne konstatere, at man havde fundet den nye art af flåten Hyalomma i Sverige. Arten kaldes også for “kæmpeflåten”.

Til forskel fra den almindelige flåt, kan kæmpeflåten blive op til to centimeter lang og er både mere aktiv og aggressiv. Alene i Sverige forårsagede kæmpeflåten seks dødsfald i 2018, og endnu flere blev indlagt på grund af flåtens smitte, skriver Expressen ifølge Uppskattat.

– De er mere aggressive og søger efter personer eller dyr, som er i nærheden, advarer Giulio Grandi, forsker på Sveriges veterinärmedicinska anstalt (SVA), som har identificeret fundet, til Expressen.

Kæmpeflåten kan bære farlige sygdomme

Der har fra tid til anden været skrevet om, at kæmpeflåten er på vej til Danmark, og lige nu er den konstateret i Sverige og navnligt Skåne på den anden side af sundet. Derfor bør man selvfølgelig være ekstra opmærksom på både flåter – og navnligt kæmpeflåter – hvis man rejser til Sverige i eksempelvis sommerferien, da den kan bære livsfarlige sygdomme.

Kæmpeflåten kan være smittebærer af sygdomme som pletfeber og viral hæmorhagisk feber, men man har endnu ikke styr på, hvordan den bærer sig ad med at være mere aggressiv og opsøgende.

– Det er ikke helt klarlagt, hvordan de gør det, men de er bedre udrustede end den svenske flåt. De har eksempelvis øjne og kan se variationer i lyset, siger Giulio Grandi til Expressen.

Foto: Shutterstock

Ifølge SVA trives kæmpeflåten bedst i den sydlige del af Sverige, herunder Skåne nær Danmark.

Du kan med fordel også læse denne artikel:  Vil du slippe for flåter til sommer? Her er det enkle kneb alle bør kende til.

Del gerne for at informere andre om kæmpeflåten, så de kan undgå den!